Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

19

Dato

25/12/2019

Er der var en effektiv og hurtig måde at komme væk fra hjemmet på?

Hej
Jeg er en pige på 19 år, der befinder sig i et hjem, hvor psykisk og fysisk forekommer. Her op til juleperioden, har det været rigtig svært for mig efter min fars temperament er blevet værre. Han slog mig til jeg blødte lille juleaften, og hele min families reaktion til det er at "jeg kender til hans temperament" eller at jeg sikkert havde været flabet først og derfor at det var min egen skyld. Min far har altid været psykisk voldelig overfor mig, han truede mig tit eller sagde jeg skulle gøre alle en tjeneste og dræbe mig selv gennem min barndom. Eller sige det var min skyld hvis jeg blev mobbet og kaldt "luder" i 3. klasse, fordi jeg nok opførte mig som en. Jeg begyndte at selvskade omkring da jeg var omkring 10 år gammel grundet alle de problemer der hjemme.
Jeg har gået til familieterapi før i tiden på psykiatriskafdeling grundet at jeg fik det så svært mentalt at jeg blev indlagt med depression og tvangstanker. Det virkede ikke og jeg vil rigtig gerne høre om mine muligheder. Jeg kan ikke være hjemme mere, jeg har brug for at flytte væk. Jeg overnatter tit flere nætter ad gangen hos mine venner eller hos min kæreste, hvilket gør det problematisk for mig at have en normal hverdag mens jeg går på gymnasiet. Jeg har ledt og ledt efter lejligheder i københavns området der er inden for min prisklasse, men har ikke noget held. Ville høre om der var en effektiv og hurtig måde at komme væk fra hjemmet på? Hvertfald her i juleperioden?
Mvh. Hende den 19 årige

Svar

Kære du,

Hvor er det godt, at du skriver til os!
Det er klart, at du ikke skal leve i et hjem, hvor du er udsat for massiv psykisk og fysisk vold. At din resterende familie lukker øjnene for den vold, som din far udsætter dig for, er absolut ikke okay. Har du mod på at skrive til vores chat, der har åbent alle hverdage fra kl. 16-19? Her vil vi bedre kunne hjælpe dig med at lede efter muligheder for at komme væk fra din familie hurtigst muligt.

Du kan også ringe til LOKK, Landsorganisation af kvindekrisecenter, der har en døgnåben rådgivning (tlf. 70203082). Der vil de måske kunne finde et værelse på et krisecenter, hvor du kan bo, indtil I samme kan finde en mere permanent ordning. De vil under alle omstændigheder kunne rådgive dig omkring dine muligheder med det samme.

Husk også at det er en mulighed, at du kan kontakte politiet direkte, hvis han igen slår dig. Selvom din familie på uretfærdig vis giver dig skylden for hans vold, så er det fuldstændig uacceptabelt og desuden strafbart at udsætte sit barn for vold.

Pas godt på dig selv, og husk på at det aldrig nogensinde kan være din skyld, at din far udsætter dig for vold.

Mange hilsner
Sofie