Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

23

Dato

25/12/2019

Er jeg for nærtagende??

Er det mig der er for nærtagende??

Jeg er for seks mdr siden kommet ud af et 5 års langt forhold jeg valgte at bryde forholdet fordi min daværende kæreste var bestemmende og og kontrollerede mig. Da vi fik vores datter blev jeg alvorligt syg med sepsis. Vores forhold har været plaget at skænderier og jalousi. Jeg valgte at bryde forholdet fordi jeg ikke kunne finde mig selv og jeg havde haft det sådan i langt tid, men faktisk ikke har ture og bryde forholdet.

Efterfølgende har han vist sig fra en helt anden siden, han har taget alle vores fælles møbler og intet som min datter og jeg kunne sidde på. Han respektere ikke at jeg ikke vil have for inden for, han har revet fat i min arm med vores datter på armen, han har revet hende ud af armene på mig. Han ringer minut 6 gange om dagen skriver flere beskeder. Han truer min nuværende kæreste og kommer med beskyldninger omkring mine forældre, kæreste og mig selv..

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre! Han respektere ikke at jeg ikke vil ham ham indenfor, eller at alt kommunikation skal ske pr mail. Men er jeg for nærtagende??

Svar

Kære du,

Tak for dit brev. Jeg vil starte med at sige: nej, du er overhoved ikke for nærtagende. Din ekskæreste skal respektere dine grænser, og han skal acceptere at du hverken ønsker at have ham i dit hjem eller direkte kommunikation med ham. Det er godt at læse, at du ikke automatisk finder dig i, at han skal bestemme hvordan jeres omgang skal være.

Det er også dejligt at høre, at du afsluttede forholdet, selvom du faktisk var bange for at gøre det. Ingen skal leve i et forhold, som er præget af kontrol og jalouxi.

Din ekskærestes nye adfærd med trusler og beskyldninger er bekymrende. Det er ligeledes bekymrende, at han bliver ved med at ringe og skrive til dig - endda i så stort et omfang. Jeg synes, at du skal tage kontakt til enten Dansk Stalking Center (tlf. 25177374) eller Landsorganisation af kvindekrisecenter (tlf. 70203082). Hos Dansk Stalking Center kan du få rådgivning om stalking og rådgivning omkring at bremse hans opkald og henvendelser. Hos Landsorganisation af kvindekrisecenter, eller LOKK som det også hedder, kan du få rådgivning ift. psykisk vold - et begreb der bl.a. dækker over trusler og kontrol.

Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os eller skrive til vores chat. Vi har åben mandag til fredag kl. 16-19. Her kan vi få mere viden om det forhold, som I havde, og det forhold som I har nu, og vi kan rådgive dig omkring, hvordan du kan forholde dig til det.

Jeg håber, at du har mod på enten at kontakte Dansk Stalking Center, LOKK eller os.

Mange hilsner
Sofie