BREVKASSE

Pige

24

16/01/2020

bror lever i kærestevold.

Hej. Jeg skriver da jeg er i tvivl om, hvad jeg skal gøre for at hjælpe min lillebror. Han bor sammen med sin kæreste og det virker til at hun yder psykisk vold mod ham. Det hele er startet stille og rolig ud, men er endt ud i at hele vores familie er utroligt bekymret for hans psykiske og også nu fysiske heldred.
Hun er en person der lyver, hun kontrollerer min brors beslutninger og vi har også hørt hende råbe og skælde ud for at få min bror til at føle sig som et mindre menneske. Hun ringer 20 til 30 gange i streg til ham og vil heletiden vide hvor han er.. Og bliver sur hvis hun ikke ved det. Hun manipulerer min bror og han skal virkelig kæmpe for at stå imod at fx blive far(hvilket han ikke ønsker) og nu er vi alle utrolig bekymret for om hun kunne finde på at gøre noget for at blive gravid.
Hun styre hans valg, hans økonomi og hans relationer. Han er træt, stresset og nu er hans krop begyndt at reagerer med gigt symptomer osv.
Vi i familien ved ikke hvordan vi skal snakke med det om ham. Når vi prøver at italesætte de helt tydelige ting der sker snakker han udenom eller forsøger at dække over hans kæreste. Det gør det næsten umuligt at snakke med ham.
Vi er en meget handlingslammet og bekymret familie

Kære pige på 24 år.
Tak for dit brev og for jeres store omsorg for din lillebror. det er dejligt at læse.
Når jeg læser hvad du skriver, tænker jeg at det forhold som din bror lever i, er et usundt forhold og nok også et forhold med psykisk vold.
Ihvertfald psykisk kontrol.
Det er ikke i orden at tale nedladende til sin kæreste, kontrollere en andens adfærd og økonomi.
Jeg kan rigtig godt forstå jeres bekymring. Men jeres bror lytter ikke rigtig til jer lige nu, eller også er han ramt af den adfærd som han er udsat for. Hvis man er udsat for psykisk vold, kan man blive handlingslammet, bange og skubbe realiteterne fra sig.
Jeg tænker at jeres bror har brug for jer, og brug for at I er der selvom han lige nu afviser jer. En dag vil han være klar til at modtage jeres hjælp og så er det vigtigt at I ikke er blevet trætte, men er der for ham.
Konkret tænker jeg at I kunne fortsætte snakken med ham, fortælle ham helt roligt hvad I ser og oplever.
Måske vise ham vores hjemmeside . Jeres brev og vores svar. Læse lidt om hvad vold er og hvordan den viser sig. Og sige til ham at I er der når han får brug for det.
Mange hilsner Herdis