Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Skriv til os her

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

← Gå tilbage

Tilbage til brevkassen

Pige

19

Dato

18/01/2020

Bekymring for ven

Hej
En jeg elsker meget højt har fortalt mig, at han som barn blev udsat for vold - både hjemme, i børnehaven og i folkeskolen. Samtidig ved jeg, at han døjer med depression og angst. Hans mor kan ikke se, hvor svært han går og har det. Jeg har prøvet at forklare ham, at han bliver nød til at snakke med en professionel, som kan hjælpe ham med, at få styr på rodet i hans hoved. Jeg har selv været hos psykologer, psykiater, hypnose og meget andet, og har sendt ham forskellige links til diverse former for behandling og til jer. Jeg siger til ham, at han ikke er en belastning og at der er mange der holder af ham og ikke vil miste ham, men han benægter og vil ikke snakke med nogle. Han prøver at skubbe mig længere og længere væk, selvom jeg gør alt for at vise ham, at jeg har tænkt mig at blive. Han er en mandemand, der vil klare det selv, men jeg er bange for, at han ender ud i selvmordstanker. Han er allerede meget langtnede og det bliver ved med at blive værre. Jeg er så bekymret for ham og ved snart ikke hvad jeg kan gøre for at få ham til at søge hjælp. Han er 20 så kan ikke tvinge ham, selvom jeg ville ønske jeg kunne.
Har i et råd til hvad jeg kan gøre/sige eller noget jeg skal gøre anderledes?

Svar

Kære pige på 19 år.
Tak for dit brev og for din store omsorg for din ven.
Det kan sagtens være rigtigt at hans problemer kan have baggrund i at han har oplevet vold igennem en række år.
Og det er flot at du vil hjælpe ham og tale med ham om den sammenhæng som du ser.
Når din ven ikke har den samme mening, kan det jo handle om mange ting. Måske er det forbundet med for meget ubehag at tænke tilbage, måske er han bange for hvad der sker hvis han skal forholde sig til det skete.
Du har fortalt ham at der findes steder, der kan hjælpe ham. Og hos os kan han f.eks. få et samtale forløb.
Og så jeg tænker at du også skal give ham tid. Det er ikke sikkert at han tager fat på det nu, men måske senere. Så gør det klart for ham at det er hans valg og hans proces og at du er der for ham, når han får behov for det.
Mange hilsner Herdis