Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

18

Dato

25/01/2020

Men jeg ved at det på en eller anden måde kommer til at ske igen....

Goddag
Jeg har været i et forhold med mine kæreste i omtrent et halvandet år. Jeg har oplevet 7-8 gange at blive slået (lussinger) når vi skændtes. Det sker hvert gang hun er fuld. Jeg har snakket roligt med hende op til flere gange, at det ikke er iorden. Men jeg ved at det på en eller anden måde kommer til at ske igen.... hvad skal jeg gøre?

Svar

Kære du,

Det er godt at høre, at du overvejer dine muligheder, for det er selvfølgelig uacceptabelt, at din kæreste slår dig. Og det er fantastisk, at du har taget en snak med hende om, at det ikke er iorden.

Hvis jeres forhold skal blive sundt og stærkt, så skal hun stoppe med at reagerer med vold. Det vil kræve, at hun er klar på, at arbejde med sine følelser og sine reaktionsmønstre - det er ikke dig, der skal ændre dig. Hvordan har hun taget imod det, når du har taget snakken op? Lytter hun efter, og tager hun affære?

Hvis din kæreste ikke er klar på at arbejde med sig selv, så bør du overveje at afslutte forholdet. Pas på dig selv først og fremmest!

Skriv endelig til vores chat, der er åben mandag til fredag kl. 16-19, hvis du har lyst til at vende situationen.

Mange hilsner
Sofie