Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

25

Dato

05/02/2020

Dele min historie om vold og seksuel misbrug

Hej bryd tavsheden.
Jeg er en ung kvinde i midt 20'erne, der trofast følger både hjemmesiden her, men også jeres side på fb.

Da jeg var 10 år gammel fandt min mor en kæreste som i starten var noget af det sødeste og inden længe var de flyttet sammen. Efter de flyttede sammen begyndte han at afreagere voldigt på både mig og mine søskende, når min mor ikke var hjemme. Som 11 årig blev jeg seksuelt misbrugt af denne "mand". Der gik alt for lang tid efter, før jeg turde sige noget, jeg skammede mig sådan.. De sidste 13 år har jeg brugt på at ligge det hele bag mig, og selvom jeg for altid vil have psykiske ar, jeg dagligt skal arbejde med. Har jeg alligevel tænkt meget over at jeg gerne vil dele min historie, så andre unge piger I samme situation, kan få en tanke om at de ikke er alene i den båd og at de ikke skal føle skam og bestemt ikke skal gå med det alene. Jeg vil gerne være med til at bryde tabuet og tavsheden. Ville have skrevet et sted hvor jeg ikke er anonym, men bliver hele tiden henvist til denne side.
Kan I bruge mig til noget? Hvis den sætning på nogen måder giver mening.
Jeg følger med og håber på et eller andet.

Svar

Kære du

Først og fremmest tusinde tak for at dele din meget stærke historie. Du er så sej og utrolig modig, at du deler din historie med os og alle de andre unge piger og drenge derude, der måske kan genkende noget i det, du har været udsat for.
Det er flot, at du er nået til et punkt i dit liv, hvor du kan skrive så åbent om det, selvom din rejse hertil helt sikkert har været, og stadig er, smertefuld og fuld og den sorg og skam, som du beskriver. Så tusinde tak for at du bryder tabuet og tavsheden!

Dit spørgsmål giver absolut mening, men jeg kan desværre ikke svare dig på det. Du kan skrive til info@brydtavsheden.dk og så vil de svare dig.

Endnu engang tak for at dele din historie og al held og lykke til dig fremover.

De varmeste hilsner
Katrine