Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

17

Dato

06/02/2020

Selvværd og mobning

Jeg står i den situation at en flok drenge på mit gymnasium kommenterer en del på min krop. Jeg er en slank pige der ikke har de største bryster eller den største røv.... dette prøver jeg at affinde mig med, men det er meget svært når drenge omkring mig kommenterer på hvor tynd og flad jeg er på daglig basis. Og hvis ikke de kommenterer på mine ikke eksisterende former er er det min påklædning.

Dette har gjordt mig super usikker og jeg nyder ikke at være i min krop. Jeg har sidenhen ikke kunne smide tøjet når jeg har sammenleje og min ex og jeg slog op blandt andet grundet mit selvværd.

Hvad gør jeg?

Svar

Kære pige på 17 år

Tak for dit brev.

Det lyder meget ubehageligt, at en flok drenge på dit gymnasium kommenterer på din krop. Det er på ingen måde i orden, og rigtig sejt af dig at skrive ind her. Det viser, at du ikke vil tolerere det. Det gør mig ondt at høre at det var dit selvværd der stod i vejen for dit forhold.

Hvis du har mod på det, synes jeg du skal prøve at sige fra og simpelthen fortælle dem, at sådanne kommentarer gider du ikke høre på. Derudover kan det være en hjælp at fortælle det til dine forældre og til din lærer, så de ved hvad der foregår.

Hvordan du har lyst til at have sammenleje med din ekskæreste er helt op til dig, og det lyder som om, at du her har lyttet til hvad du selv har haft lyst til. Det er rigtig flot. Din krop vil for evigt være din, men derfor kan det godt tage lidt tid at elske hvordan den udformer sig. Det er en proces som må tage præcis så lang tid, som du har brug for.

Jeg ønsker dig en masse selvtillid og selvkærlighed i fremtiden!

Kærlig hilsen
Christine