Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

24

Dato

06/02/2020

Meget jaloux kæreste

Hej
Ville høre hvad i tænker siger om det her er normalt
Jeg er ikke det mindste jalousi anlagt men det er min kæreste meget!
Han vil bestemme hvilke billeder jeg deler på de sociale medier af mig selv, billeder jeg har delt før vi fandt sammen vil han ha jeg sletter.
Han vil tjekke min telefon for alt
Han vil ha jeg sletter venner på telefon, snap og facebook
Han vil ha alle mine koder
Og bestemme hvilket tøj jeg går i ?

Svar

Hej pige på 24

Mange tak for dit brev, det er enormt flot af dig at dele dine tanker med os.

For at sige det kort så tænker jeg, at det ikke er normalt og godt for et forhold, det du skriver. I et sundt forhold skal begge parter gerne selv kunne bestemme hvilke billeder de deler af sig selv, hvilke billeder de gemmer af sig selv, hvem de er venner med og hvilket tøj de går i.

Det er bestemt ikke i orden, at han vil tjekke din telefon for alt, det er din private ejendel. Og slet ikke i orden at han skal have dine koder. Hvad skal han dog med dem?

Det lyder som om din kæreste gerne vil bestemme og kontrollere dit liv, og det må være ubehageligt at være i. Når du føler efter, hvordan har du det så med det han beder dig om?

Jeg håber du vil skrive til os på chatten i hverdagene mellem kl. 16-19 eller ringe til os på 20670506, da vi der igennem kan udfolde din situation en smule mere.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover,
Christine