Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

17

Dato

17/02/2020

Min temperamentsfulde kæreste slår

Ham jeg har et forhold med vi ikke kærester men har været sammen siden sommerferien, bare med en måneds mellemrum da jeg ikke måtte snakke med ham for mine forældre.

Han er meget temperamentsfuld og bliver hurtig aggressiv. Vil ikke være sammen med ham mere, men jeg tør ikke gå fra ham. I dag pga. han blev så over noget latterligt, skubbede han mig ind i væggen og ned i sengen og han slog mig i hovedet... han kan være meget nedladende og har flere gange truet mig. På den anden side får jeg ondt af ham, hvis jeg går fra ham, da jeg ved jeg er god for ham og holder ham fra kriminelle ting, men problemet er han ødelægger mig og jeg har mindre og mindre at sige når det kommer til ham. Han har mig rundt om lillefingeren.

Svar

Kære Du

Det lyder som om det er rigtigt svært for dig og, at du er meget i kamp med dig selv om, hvad der er rigtigt og forkert. Det er aldrig ok at blive slået af nogen, uanset hvad du gør eller ikke gør. Vores erfaring er, at volden ikke stopper hvis man bliver i forholdet.

Du hjælper ham ikke ved at blive og tage imod, hvad end han udsætter dig for. Hvis han vælger at begå en kriminel handling, er det aldrig, fordi du er gået fra ham, men fordi han tager det valg.
Jeg forstår godt din frygt for at gå fra ham, men du er nødt til at beskytte dig selv og passe på dig. Du kunne måske bruge dine forældre, som undskyldning og sige at de ikke vil have at I ses.

Jeg håber at du finder den styrke, der skal til for du kan forlade ham. Du er altid velkommen til at skrive ind på chatten eller i brevkassen igen.

Pas godt på dig selv.
Marina