Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

22

Dato

21/02/2020

Min kæreste har kørt psykisk på mig.

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal starte.
Men jeg prøver...
jeg har den her eks kæreste, som har kørt psykisk på mig i hele vores forhold. Vi venter en søn sammen, men vi kan slet ikke samarbejde. Det eneste jeg ønsker er selfølgelig at min søn skal have sin far, men han lever et liv med druk og stoffer hele tiden, også må jeg være den voksne og sige det skal mit barn ikke vokse op med. Men han kommer med ubehagelige beskeder og trusler om at hvis han ikke får lov til at se ham, vil han ødelægge alt for mig. Jeg gik ned med en depression i slutningen af vores forhold, og blev indlagt med dette, og valgte så at gå fra ham da jeg godt kunne se at det var ham der var meget af skylden til jeg havde det som jeg havde det..
jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forholde mig, for på den ene side ønsker jeg selfølgelig min søn skal have begge sine forældre, men jeg ønsker virkelig ikke at han skal vokse op med svigt, druk og stoffer...
men min eks er så manipulerende, og ved ikke hvad han kan finde på at gøre..
jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre...

Svar

Kære du.
Tak for dit brev, det er rigtig godt at du tager fat om din situation og søger noget hjælp.

Jeg kan godt forstå dit problem og selvfølgelig vil du gerne give dit barn det bedste.
Din ekskæreste lyder ikke som om at han kan tage vare på et barn, som hans situationen er lige nu. Det er noget han selv skal ønske at ændre og få noget professionel hjælp til.
Du skal derimod, give din energi til din kommende søn og jeres forhold, så må tiden vise om din eks kæreste også kan få et forhold ham.

Jeg tror godt at du kan vælge det rigtige for både dig og dit barn. Jeg synes at du beskriver meget tydeligt, at din ekskæreste ikke er god for dig og det kan jeg godt forstå. Jeg synes at det er stærkt at du rækker ud, det er flot, husk det.

Jeg vil råde dig til at snakke med din sundhedsplejeske og jordmor. De kan sætte dig kontakt med nogen du kan tale med om dine bekymringer. Det er vigtigt at du får noget hjælp til afklaring på hvordan du takler din eks kæreste. Han vil selvfølgelig altid være din søns far, men lige nu er han nok ikke den bedste for hverken dig eller dit barn. Det synes jeg er en helt fair konklusion at tage.

Jeg håber at du finder lidt hjælp i dette brev og jeg ønsker alt det bedste for dig og din kommende søn.

Kærlig hilsen Hannah