BREVKASSE

Pige

22

03/02/2019

Hvordan ved man om man bliver udsat for psykisk vold?

Hvordan ved man om man bliver udsat for psykisk vold? Jeg oplever tit at min kæreste fortæller mig at de ting jeg gør er forkert, den måde jeg er på er forkert, hvis jeg siger ham imod bliver han meget sur og enten sviner mig til med skældsord som Klam, Luder, Brugt, Slidt, Møgso, Sæk, Falske kost mm. Ellers ignorerer han mig i en dag eller to hvor jeg selvfølgelig tigger om hans opmærksomhed konstant indtil han rent faktisk svarer mig. Når han så kommer tilbage lader han som om intet er sket og hvis jeg nogensinde nævner de situationer får jeg smidt i hovedet at jeg selv beder om det, at det er min skyld og jeg bare kan lade være med at være så vild med at skændes med ham. Jeg har flere gange forsøgt at tage initiativ til at tale tingene igennem, men de resulterer egentlig bare i at jeg får en kæmpe sviner hvor grimme ord flyver frit fra ham til mig. Alt imens jeg står og forsøger at berolige ham ved at sige jeg elsker ham, han er den eneste for mig, jeg kun vil ham og at han er min elskede skat. Jeg er dog begyndt at få svært ved at stå op om morgenen nu, mine dage består stort set af at jeg går ud af sengen, møder ind på min uddannelsesplads med noget der skulle forestille at være et smil, så laver jeg opgaverne, pt læser jeg bl.a. til eksamen og dernæst kommer jeg hjem, kigger på min kæmpe opvask, smider det fine tøj, hopper i en tshirt og ligger mig under dynen også sover jeg to timer, vågner op og bliver liggende i sengen og ser serie, ellers forsøger jeg bare at sove dagen væk hvis jeg altså ikke lige skal snakke med ham. Jeg er nået til et punkt hvor jeg kan mærke forandringen i mig selv, jeg kan mærke jeg nemmere vrisser og skælder ud på skolen, jeg kan mærke jeg har meget lettere til tårer, jeg kan mærke at jeg frygter hver dag jeg står op at jeg skal ende ud i endnu en diskussion hvor jeg får påpeget alle mine fejl og mangler, i dag snakkede jeg f. eks med min mor i 2 timer, hvor størstedelen af tiden var mig der sad og græd og rystede, fordi han nu har ignoreret mig i et døgn, kun med en besked hvor han har skrevet jeg ikke har ret til at være ked af det, for det er mig der fucker op. Jeg savner at være glad, hjælpe folk, have en kæmpe tålmodighed for og med mine medmennesker og føle mig elsket, i stedet for alene og forkert. Er det her psykisk vold? For jeg kan virkelig ikke finde ud af det. Hjælp...

Kære pige på 22, Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du er i tvivl, og det skal jeg nok forklare lige om lidt. For mig at se er der slet ingen tvivl om, at du er udsat for endda massiv psykisk vold. Når du selv blive i tvivl, er det fordi, det er det, volden også gør ved en. Den bliver så at sige normal; man vænner sig til at der er sådan, og efterhånden er det ikke længere volden, der er unormal, men man alene glæder sig over de få tilfælde, hvor dan måske ikke er til stede. OG det er den så alligevel på en eller anden måde, for man går hele tiden og tilpasser sig for at prøve at forhindre endnu et udfald eller bare venter på, hvornår det sker igen. Det uhyggelige ved den psykiske vold er, at den nedbryder et menneske totalt. Til sidst synes man selv, at man ikke er noget værd og ikke fortjener bedre, At man selv er skyld i det. Det er jo også det, din kæreste fortæller dig. Der sker ofte også det, at psykisk vold lige så stille suppleres med fysisk eller seksuel vold. DU beskriver det ikke i Jeres forhold endnu, men jeg ville umiddelbart antage, at hvis du kikke ordentligt efter kan du godt finde spor af det også. Du skriver, at du siger til din kæreste, at du elsker ham over alt på jorden og at han er alt for dig. Men du beskriver slet ikke, hvad er får dig til t elske ham eller hvordan Jeres forhold er, når det er varmt, respektfuldt og dejligt, - sådan som et kæresteforhold skal være. Jeg får den tanke, at du siger disse ting til ham for at få ham til at sige det samme til dig eller fordi du er overbevist om, at din kærlighed til ham vil få ham til at ændre sig. Det vil næppe ske. Al erfaring fra psykisk og fysisk vold viser, at det ikke vil ske. Din kæreste kan få professionel hjælp til at ændre på sin adfærd, hvis har selv erkender, han har et problem og ønsker at ændre på det. Han er den eneste, der kan ændre det - du kan ikke. Du beskriver så fint til sidst, hvilken pige, du ønsker at være og hvilket liv du gerne vil have. OG det fortjener du virkelig. Jeg tror ikke, disse ønsker vil blive opfyldt, så længe du bliver sammen med din nuværende kæreste. Desværre. Så vil du ikke godt kontakte os enten telefonisk eller på chatten, så vi meget bedre kan hjælpe dig videre i livet uden vold - hverken psykisk eller fysisk. Lige nu kan det synes fuldstændig uoverskueligt, men tro mig, det kan godt lade sig gøre, og bagefter vil du selv have svært ved at forstå, hvorfor du dog blev i det så længe. Ved ikke om du forestiller dig, at I på et tidspunkt skal have børn sammen, men du vil næppe ønske , at dine børn fra de er helt små, skal udsættes for hans vrede og udbrud mod dig. Så kontakt os på telefon eller chat, og gerne allerede i dag. Pas rigtig godt på dig selv. De varmeste hilsner

Anne