Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

21

Dato

09/03/2020

Min kæreste er muslim

Hej
Min kæreste er muslim jeg elsker ham højt man jeg er bange for at han er som man høre de er i hans tro at kvinder bare skal undertrykkes og skal udsættes for vold han har ikke været ond imod mig på noget tidspunkt man min far sagt at jeg ikke må være sammen med en muslim min far ved ikke at jeg er sammen med en muslim ved ikke hvad jeg gør

Svar

Kære pige på 21

Tak for dit brev. Det lyder som et svært sted at stå for dig. På den ene side, har du din kæreste, som du elsker. På den anden side har du din far (og andres) oplevelse af, hvad han kan finde på. Så det du beskriver, lyder som en sammenstød mellem hvad du faktisk oplever og hvad andre fortæller.

Der er mange forestillinger om, hvad muslimer er, og det man med sikkerhed kan sige er, at ikke to muslimer er ens. Vold og undertrykkelse er ikke forbundet til islam, men det er der desværre nogle personer i denne verden, der tror.

Du kender din kæreste bedst, så det er dig der ved, hvordan han er.

Jeg synes, du sætter nogle gode ord på, hvad du er bange for, og dermed ikke ønsker i en kæreste. Din kæreste må ikke være ond mod dig, undertrykke dig eller udsætte dig for vold. Det skal du huske på, og det er det jeg vil råde dig til at tage med ind i dine overvejelser omkring et kæresteforhold. Hvis din kæreste er sød og dejlig og behandler dig ordentligt, ville jeg ikke være bange for om han i fremtiden vil blive voldelig.
Hvis du vil undersøge det lidt mere, kan du måske tale med din kæreste om, hvilke forventninger han har til et forhold. Hvornår er man en god kæreste eller dårlig kæreste.. Den slags ting. Det vil gøre dig klogere på, hvordan din kæreste har det og måske be- eller afkræfte de ting, du er bange for.

Hvis du nogensinde oplever at blive udsat for vold, kan du skrive eller ringe til os. Du kan også ringe på LOKKs hotline for kvinder der er udsat for vold på 1888.

Alt det bedste til dig.
Med venlig hilsen
Anna