BREVKASSE

Pige

28

01/04/2020

Jeg er ikke dum

Sagen er den, at jeg lejer hus sammen med min mor, ergo jeg bor ikke hjemme i den forstand.
Min mor er strandet ved hendes kæreste pga hun er i risikogruppen for covid-19.
Ligesiden hun strandede der, har jeg været alene med min kæreste og min søn.

Jeg har en søn der snart kommer i 10 års alderen.
Min søn kan slet ikke fordrage min kæreste. De kan sidde flere timer i samme stue, uden at snakke sammen.
Hvis min kæreste siger noget til min søn, så er det kun ordrer og hundsen rundt med min søn.

Min kæreste har slet ikke været den samme her den sidste måned, han har den holdning, at når han har været på arbejde i 4 timer, så skal han da bestemt ikke rydde op efter sig selv, når han har brugt nogle ting. Enten må det vente, eller så skal jeg gøre det.
En dag ude i haven snakkede vi om et eller andet, som jeg ikke lige kan mindes hvad var, men jeg siger så “jeg er ikke dum”..
Hvortil han svarer “du er heller ikke den skarpeste kniv i skuffen”. Jeg blev målløs.
Jeg har smidt 50+kg og mine bryster er derfor blevet noget mindre.
Min kæreste kører konstant i, at mine bryster er ikke andet end 2 sokker med gajoler i. Der er ikke noget tilbage, der måtte gerne være noget mere og bla bla bla..
Jeg kan ikke ses med mine venner, om det er tøser eller fyre er underordnet. Han brokker sig gevaldigt, hvis jeg har været sammen med nogen.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor han konstant har et behov for at skulle snakke ned til mig. Hundser rundt med mig
“gør lige det og gør lige det”
“skal du ikke lige gøre det?”
Hundser konstant rundt med mig, også mht min søn, som om jeg ikke selv kan finde ud af noget som helst..
Han kommer tit med den udtalelse, at han selv er det bedste der er sket for mig..

Jeg har virkelig brug for jeres råd om, hvad i al verden jeg skal stille op.

Kære kvinde på 28
Tak for dit lange og detaljerede brev om dit parhold og alle de tanker du bærer rundt på. Jeg kan godt forstå at din kærestes adfærd til tider og måske også for ofte gør dig ked af det. Først og fremmest så stort tillykke med at du har tabt 50 kg. Det er sørme flot og sikken en styrke du har haft for at kunne gennemføre det. At din kæreste gør grin med dit udseende og dine bryster er slet ikke okay. Han burde netop bakke dig op og være stolt. Men du skriver at han er kontrollerende i forhold til dine venner og veninder og hvad du må? Har du snakket med ham om, hvad det gør ved dig, når han ikke roser men nedgør? At han ikke må bestemme hvem du ses med? Har du spurgt ind til, om dit vægttab måske skræmmer ham, og han er bange for at du nu går fra ham?

Jeg læser ud fra dit brev, at der ikke altid er meget støtte at hente i din kæreste, hverken i form af rosende ord, men heller ikke i det huslige arbejde, hvor han jo i princippet bor hos dig og din søn. Du beskriver at din søn ikke er glad for ham, at de kan sidde i en stue i timevis uden at snakke med hinanden. Det er en svær situation for alle, og måske du føler dig som en lus mellem to negle? Jeg tænker om din søn måske har en reaktion på din kæreste, fordi han kan se hvordan du bliver behandlet? Har din kæreste taget initiativ til at blive tættere med din søn? Jeg tænker at han som den voksne, er den der må tage det ansvar på sig. Har du snakket med din søn om hans tanker og hans oplevelser af tiden sammen med din kæreste?
Jeg synes, at du meget reflekteret beskriver din situation, at du ikke bryder dig om den måde din kæreste er på eller det han siger til dig.
Har du mon en tæt veninde du kunne snakke med om dit forhold? Din mor? Det er så utrolig vigtigt at få sat ord på sine oplevelser og få støtte og hjælp til at kunne se fremad. Du kan også skrive din tanker ned, måske lave en for og imod liste så du i perioder, hvor du er forvirret, kan tage dine egne ord frem og finde styrke i dem. Det er kun dig, der kan svare på, om dette er et forhold, som du ønsker at være i på sigt? Hvad ønsker DU af et forhold, hvad skal det give DIG, og din søn. Hvad hvis din kæreste ikke ændrer sig, er det så noget du og din søn kan og vil leve med. Jeg tænker, at det har krævet stor styrke og vedholdenhed at tabe 50 kg, så du ejer en stor styrke, den tænker jeg du skal tage frem igen og mærke efter hvad DU vil. Snak med fortrolige og brug tid på at mærke efter. Du skal huske på at du fortjener at være glad i dit parforhold, blive set og elsket som den person du er.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Venlig hilsen
Kirstine