BREVKASSE

Pige

19

06/04/2020

Jeg dræber mig selv hvis du forlader mig

Hej med jer/dig
Jeg har været i er lykkeligt forhold i lidt over et år, med denne her fyr som jeg er rigtig glad for og som er 2 år ældre end mig.

Vi gik på samme gymnasie, han blev student sidste år og jeg skulle gerne blive det til sommer.
Min kæreste har i sin fortid været misbruger af hash og andre former for stoffer. Dette var dog langt tid inden jeg lærte ham at kende. Grundet hans misbrug døjer han utroligt meget med angst, hvilket gør at han ikke har et arbejde, ses med vennerne eller kommer ud som sådan i fællesskaber. Dette tager utroligt hårdt på vores forhold og især mig da jeg føler mig påtvunget til at priotere og prøve på alle tænkelige måder ikke at “tricke” hans angst ved at gå i byen osv f.eks.

Her for nogle uger siden fandt jeg ud af at han har haft ses og skrevet med adskillige piger bag min ryg, han er derudover også været seksuelt sammen med en af disse piger.
Det hele er foregået igennem hele vores forhold, sidste gang han har mødtes og skrevet til disse piger var i vinterferien da jeg var ude og rejse i den ferie. Han har opsøgt disse piger hvergang vi har været oppe og skændes eller jeg har været på arbejde eller lign - hvor han lige har set sin chance for at kontakte andre.

Sagen er den at jeg er meget i tvivl om jeg skal slå op med ham, da jeg ikke vil være i er forhold hvor min tillid er blevet brudt da jeg mener at tillid er det som er forhold er bygget på. Hvergang jeg bringer dette op, begynder min kæreste at sige ting som f.eks “jeg dræber mig selv hvis du forlader mig” “jeg kan ikke leve uden dig” osv osv. dette bringer mig i en rigtig svær situation da han jo døjer med angst og er rimelig deprimeret. Jeg er derfor rigtig bange for at forlade ham, men jeg kan mærke på mig selv at jeg selv bliver mere og mere deprimeret af at skulle spille som om ingenting er sket overfor ham?

Hvad kan jeg gøre?

Kære du
Tak for dit brev og din beskrivelse af dit parforhold, og de oplevelser du har haft med din kæreste. Jeg læser, at du har opdaget at det parforhold som du har tænkt var lykkeligt og godt, har vist sig at være bundet op på utroskab, svigt og løgne. Det kan jeg rigtig godt forstå, at du bliver ked af og at du nu sætter spørgsmålstegn ved, om du skal blive med din kæreste. Det din kæreste har gjort er slet ikke i orden, og jeg synes ikke at det hverken kan forsvares med et gammel hashmisbrug eller at I har været uvenner.
Du elsker ham, men ønsker du at være i et forhold, hvor din kæreste er dig utro når i har skændtes? I har dejlige dage, men går du rundt med en konstant uro i maven over ham? Tror du på at din kæreste kan eller vil ændre sig? Hvordan ser du dit forhold på langt sigt? Føler du, at det kæresteforhold du er i, er med til at give dig glæde og mulighed for at vokse med et andet menneske?
Når jeg stiller dig så mange spørgsmål er det fordi, at du er den eneste der kan svare på, om du vil blive i jeres forhold? Men jeg tænker at det er rigtig vigtigt at du mærker efter.
Og det bringer mig hen til den del af dit brev hvor du skriver at han bliver ked af det og truer med selvmord hvis du vil gå fra ham. Jeg ved godt, det er meget svært når andre truer med at gøre skade på sig selv, og du lyder som en meget betænksom og generøs kæreste, der på trods af utroskab og andet, gerne vil passe på ham. Det kan gøre, at du føler dig splittet mellem lysten til at gå fra din kæreste og usikkerheden ved hvad der så sker. Det er dog en stor belastning, du skal gå rundt med, hvis alt hvad du skal gøre i fremtiden handler om, at han ikke må gøre skade på sig selv. Skal du så være kærester med ham om 5 år? Om 10 år? Hvad hvis han ikke kun truer med selvskade, hvis du går fra ham, men det bliver noget han oftere og oftere vil sige, fordi han kan se, at det har en effekt? Skal du så altid føje ham?
Det kan og vil aldrig blive din skyld, hvis din kæreste gør noget ved sine ord. Men det kan og vil være dig, der skal finde ud af hvordan du ønsker dit liv og fremtid.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Venlig hilsen
Kirstine