Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

07/04/2020

Mine forældre skændes rigtig meget

Hej.
Mine forældre skændes rigtig meget, og det har de altid gjort. Det er altid virkelig ubehageligt, og de begynder at råbe meget højt ad hinanden. Min far kan godt blive aggressiv, ikke at han slår eller noget, men han kan godt finde på at rive sin t-shirt i stykker eller have et meget voldsomt kropssprog. Min mor kan også blive voldsom i sit kropssprog, men ikke lige så tit. Det er fordi at de bliver meget frustrerede.
Min mor snakker virkelig grimt til min far, hun får ham tit til at føle sig meget udenfor familien, og det bryder jeg mig ikke om.
Ofte kommer jeg til at blande mig og sige stop, fordi jeg ikke kan klare at de råber så meget af hinanden, og jeg bliver bange for at de ender med at gøre hinanden noget eller sige noget meget ubehageligt til hinanden. Men så begynder de ofte at bebrejde os børn at de skændes.
Jeg reagerer meget hårdt på deres skænderier, og begynder næsten altid at græde og trække vejret meget hurtigt. Jeg prøver virkelig at få dem til at stoppe, men de siger bare at jeg jo også bare kunne lade vær med at reagere så hårdt. Jeg er hele tiden på vagt efter signaler, så jeg kan nå at stoppe det i tide.
Jeg har sagt til dem at jeg ikke bryder mig om det og de ved også godt selv at det er dumt, men de stopper aldrig. De skændes stortest hver dag og har store skænderier 1-2 gange om ugen.
Jeg har ikke fortalt nogle andre det, fordi at jeg er bange for hvad der sker, hvis jeg gør det. Vi er udadtil en velfungerende, velhavende, middelklasses familie og os børn trives og klarer os godt i skolen, så jeg synes også at det er svært at give udtryk for at jeg faktisk ikke har det særligt godt derhjemme. Jeg elsker mine forældre og derfor er det meget ubehageligt at se dem skændes og behandle hinanden dårligt.
Jeg kan ikke forstå hvorfor de ikke er blevet skilt. De har skændtes hele mit liv og de er ikke enige om noget.
Jeg bekymrer mig meget for dem fordi at jeg jo også kan se at deres dårlige parforhold og skænderier påvirker deres psyke og velvære.
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, for jeg har ikke lyst til at nogen lærer eller andre skal vide det. Desuden har min mor sagt at jeg ikke må fortælle det til mine lærere men kun mine veninder. Jeg siger det ikke til mine veninder for jeg ved at de ville bekymre sig nok til at fortælle det til nogen, som ville kunne hjælpe mig.
Jeg vil egentlig ikke have at nogen udefra skal blande sig i det. Jeg vil helst bare have nogle at tale med det om, men det tør jeg ikke.

Svar

Hej pige på 14 år

Mange tak for dit brev.

Det lyder meget ubehageligt, det som du oplever derhjemme og jeg kan godt forstå, at det påvirker dig og at du bekymrer dig for dem. Det viser en stor kærlighed til dine forældre og et ønske om at ville dem det bedste. Det er utrolig flot, at du har fortalt dine forældre, at du ikke bryder dig om deres skænderier og at du siger stop til dem.

Jeg håber du ved, at det ikke er din skyld, at dine forældre skændes! Det kan godt være svært helt at forstå, men det er aldrig din skyld. Det er derfor heller ikke i orden, at dine forældre bebrejder jer børn.

Når familielivet er noget andet bag lukkede døre end det er ude blandt andre, kan det være rigtig svært at åbne op overfor andre. Det er som om den første barriere ligger i at forklare, at din hverdag derhjemme ser anderledes ud, end andre antager. Selvom det kan være svært, håber jeg, at du finder modet til at fortælle det til enten en veninde eller en lærer. Det er blevet din hemmelighed, men jeg læser også at det gør dig rigtig ked af det alt for tit. Det er synes jeg bestemt ikke, at du skal bære rundt på helt alene, og derfor er det vigtigste, at du fortæller det til én, som du føler dig tryg ved. Jeg tænker om du har en voksen i din familie i din familie du kan snakke med, en venindes forældre. Det skal være en, som du føler du kan lukke lidt op for og som kan støtte dig og hjælpe dig.

Har du prøvet at snakke med dine søskende om hvordan du har det? De må opleve det samme som dig derhjemme, og I kan måske finde en fælles forståelse for situationen ved at være åbne om jeres oplevelser og følelser omkring det, der foregår mellem jeres forældre. Måske kan i sammen finde den helt rigtige voksne som kan hjælpe jer?
Du må også gerne skrive ind til os på vores chat, så kan vi sammen komme lidt mere i dybden med hvad du oplever, og hvad det gør ved dig. Her kan vi sammen finde ud af hvordan du bedst hjælpes.
Vi har åbent i morgen 14-16 og igen efter påske fra 16-19

Jeg ønsker dig det bedste fremover!
Christine