Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

19

Dato

09/04/2020

Kæreste er fysisk voldelig.

Hej
Jeg er en pige på 19 år og har en lille dreng på snart 4 mdr med min kæreste på 26 år.

Min kæreste og jeg har været sammen i 1,5 år og der har faktisk altid været problemer i vores forhold bl.a med fysisk vold og andre ubehagelige episoder.
Jeg skriver nu fordi det har taget overhånd og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere.

Vi havde faktisk haft en rigtig god periode hvor vi begge har haft det godt og hygget os rigtig meget med vores lille dreng. men her for omkring en uge siden gik det bare galt. Det hele startede med, at jeg spurgte ham om vi ikke skulle gøre rent og det ville han overhovedet ikke og vi endte med at råbe af hinanden. Han slår mig så rigtig voldsomt og fik blå mærker på arme og ben og et blåt øje, som gjorde rigtig ondt.

Idag tog jeg hans telefon og kiggede den igennem. Det ved jeg godt er rigtig forkert gjort :/ men han vil aldrig vise mig sin telefon og han har tit taget min computer og telefon og gjort det samme.. jeg opdagede at han havde forskellige datingapps på sin telefon, hvor han har skrevet med forskellige og det gjorde mig rigtig ked af det.
Jeg konfronterede ham med det og han blev rigtig sur og kastede mig ned i gulvet og rev rigtig meget af mit hår ud .

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for jeg elsker ham så højt og vi har en lille dreng sammen.. men jeg vil også bare gerne gøre det bedste for min søn. Når jeg siger jeg går fra ham, så truer han med at han begår selvmord osv.
Synes det er rigtig svært at komme ud af.

Mvh mig

Svar

Kære pige på 19 år.
Tak for dit brev, det er godt at du skriver og beder om et råd.
Fordi jeg mener at du ikke blot er i et usundt forhold, for mig at se er du i et forhold der er voldeligt. Det kan være hårdt at erkende, men du bliver slået, har blå mærker og blåt øje, får hevet hår ud af hovedbunden. Det er alvorligt og jeg kan være nervøs for at det kan blive værre, således at du ender i mere farlige situationer.
Og så er du også udsat for psykisk vold, ved at han truer dig med at begå selvmord hvis du går. Det er jo en meget voldsom trussel.
Og så er han på dating sider og har måske også affære, det er jo ikke i orden at udsætte dig for det.
Så det kan se ud som om han ikke elsker dig, eller måske har han det fint med at være den der kontrollerer, er voldelig og snyder. Og så er det jo et meget ulige forhold som du forventes at leve i.
Jeg kan godt forstå at du finder det svært at komme ud af forholdet. I har en historie sammen og I har et barn. Det vil kræve en beslutning fra din side at gå fra forholdet.
Du skriver at du elsker din kæreste, det tænker jeg også at du gør. Elsker du også dig selv ? Hvad synes du at du fortjener ? Hvordan vil du have dit liv skal være ?
Det spørger jeg om fordi jeg gerne vil bringe dig til at tænke på dig selv og din søn, og ikke blot tænke på din kæreste og din kærlighed til ham.
Jeg tænker at det er muligt at elske et menneske og så samtidig tage en beslutning om ikke at leve sit liv sammen med det mennesker, fordi kærlighed skal gå begge veje. Altså den kærlighed der handler om omsorg og beskyttelse, ikke den kærlighed der indeholder kontrol og vold.
Jeg tænker på om du har nogen som du er fortrolig med, nogen du kan tale med, som ikke vil sige jeres samtaler videre til din kæreste ?
Nogen der kan støtte dig i de beslutninger som jeg fornemmer at du er ved at bevæge dig henimod ?
Jeg vil anbefale dig at kikke på en hjemmeside Levudenvold, og ringe til Lev uden vold. Deres hotline er åbent døgnet rundt, 1888.
Du er også meget velkommen til at ringe til os, men vi har først åbent efter påske. Hos os kan du få tilbudt nogle samtaler, som også kan hjælpe dig til at komme videre i den beslutning, der har dit eget liv i fokus.
Mange tanker til dig. Herdis