BREVKASSE

Pige

27

12/04/2020

Ung, gravid kvinde på 27 år

Hej.
Jeg er en ung kvinde på 27 år, og der er noget som plager mig meget. Jeg har aldrig fortalt dette til nogen før, så det er meget grænseoverskridende for mig.
Da jeg var teenager, jeg husker ikke præcist hvor gammel jeg var, der gjorde min far noget ved mig, som man ikke gør mod sine børn. Jeg kan huske, at jeg lå på en madras ved siden af mine forældres seng. (Jeg var mørkeræd i mange år, så både jeg og mine yngre søskende sov ofte inde ved mine forældre). I løbet af natten lægger min far sin hånd ned på min mave og ligesom masserer den, som man f.eks. ville gøre med bryster. Herefter stikker han sin hånd ned i mine underbukser og rører ved mig. Jeg var helt i chok. Bagefter tog han min hånd op under hans dyne og får mig til at røre hans tissemand. Da det går op for mig hvad der sker, trækker jeg hånden til mig og vender ryggen til min far. Jeg kan huske at han spurgte: "Er der noget galt?"
Jeg mindes ikke, at det er sket mere end denne ene gang. Ikke udover at jeg kan huske, at han en aften spurgte mig, om jeg nogen gange rørte ved mig selv og at han havde lagt mærke til, at jeg kiggede på hans tissemand.
I mange år har jeg ikke rigtig tænkt på det, men nu tænker jeg ofte på det. Jeg tænker på, om mine søskende har været udsat for det samme. Jeg er gravid, og tænker på, at jeg ikke tør lade mit kommende barn være alene med ham. Og jeg tænker på, om jeg bare burde tage mig sammen og glemme det. Jeg har aldrig konfronteret min far med det, og jeg ved ikle hvem jeg skal fortælle det til. Jeg elsker jo min far, men er indimellem meget tæt på at bryde grædende sammen over det.
Jeg er så ked af det og frustreret.

Kære unge kvinde.

Først vil jeg takke mange gange for dit brev, Det er nemlig meget vigtigt at tage de oplevelser du har haft alvorligt. Det er min overbevisning at det ikke kommer til at forsvinde men at man netop bliver påvirket, især når man går igennem store forandringer sit liv, som en graviditet og en fødsel. Du har måske en masse tanker og følelser omkring hvordan dit barn skal vokse op og hvordan du selv ønsker at være som mor. Så sker der ofte det, at man tænker tilbage på sin egen opvækst og på hvad der var godt og hvad der var svært.
Jeg kan godt forstå at du kommer til at tænke på det din far gjorde og hvis ikke nu, så ville det komme på et andet tidspunkt i dit liv. Jeg har stor forståelse for at det er grænseoverskridende for dig og jeg ved at det kan være svært at tale om.
I forhold til at ”tage dig sammen” som du skriver. Så synes jeg at det lige netop er det du gør ved at skrive dit brev og fortælle din hemmelighed. Det kræver styrke og mod og det er det helt rigtige at gøre!
Du har gået med alle de følelser alene igennem mange år nu og jeg synes at du skal få noget hjælp til så du kan leve et godt liv med dit barn, uden at føle at du er ved at bryde sammen, hvilket er en naturlig reaktion på det overgreb du har oplevet.
Du er velkommen til at ringe til os, på Bryd Tavsheden og få nogle samtaler over telefonen med en af vores rådgivere. Du kan ringe på 20 67 05 06 mandag til fredag mellem kl 10 og kl 15.
Du kan også kontakte med din jordmor som kan sætte dig i kontakt med nogen du kan tale med.
CSM kan også tilbyde hjælp og behandling, du kan slå dem op eller ringe på 20 22 45 80.
Søde du, få noget hjælp så du ikke skal være så ked af det og frustreret. Det er tungt og svært, det ved jeg godt, men du fortjener et godt og trygt liv sammen med dit barn.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Kærlig hilsen Hannah