Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

25/06/2020

Vrede går udover veninder

Hej, jeg vil gerne bare have råd til hvordan jeg ikke får min vrede til at gå udover mine veninder. Altså jeg har det pt ret svært med nogle ting lige nu som er ved at ordne sig. Men min vrede bliver større, og det kommer til at gå udover alle jeg snakker med. Jeg ved ikke hvordan jeg får standset det. 🙁

Svar

Kære pige på 14 år

Tak fordi du skriver ind til Bryd Tavsheden. Du skriver at du har det svært med nogle ting for tiden og at du går rundt med en vrede som du er bange for vil går udover dem du har omkring dig. Jeg ved ikke præcist hvilke ting du går og kæmper med, men jeg hører dig også sige at det er ved at ordne sig. Har du nogen at tale med?

Nogle gange når man for sat ord på det der er svært kan det komme til at fylde lidt mindre inden i en selv. Jeg tænker at du kan prøve at tale med dine veninder eller dine nærmeste om at du har det sådan, så kan det være at de bedre kan forstå dine reaktioner. Vrede kan også være en reaktion på at du har det svært eller har oplevet noget svært og derfor kan det være en god ide at søge hjælp til at for bearbejdet det man går rundt med.

Jeg vil anbefale dig at søge hjælp hos din egen læge, derigennem kan man blive henvist til en psykolog. En psykolog kan give nogle redskaber til hvordan du kan håndtere den vrede du går med.

Hvis du har været udsat for vold kan du også henvende dig til vores chat i hverdagene og om søndagen fra kl.16-21 og få noget rådgivning.

Bedste hilsner fra
Julie