Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

37

Dato

09/03/2019

Den psykiske vold er til stede konstant

Jeg har levet i et voldeligt forhold i 19 år. Vi har to børn sammen. Den fysiske vold er meget i perioder, men den psykiske vold er til stede konstant. Han kontrollerer hvert skridt jeg tager, ringer hele tiden og bliver meget vred hvis jeg ikke tager telefonen. Han har isoleret mig så godt han kan fra omverdenen, men jeg er begyndt at snyde ham og har kontakt til nogle veninder, som han ikke vil have at jeg har kontakt til. Jeg har fast arbejde og betror mig også til mine kolleger. Jeg har i det store hele et godt netværk, men kan ikke få mig selv til at gøre brug af det. Jeg tænker tit på at pakke alle mine ting og stikke af, men jeg stoler ikke på nogen i dette samfund (offentlige myndigheder), jeg tror ikke på at de kan hjælpe mig. Han vil finde mig under alle omstændigheder før eller siden. Hvis jeg tager trækket og stikker af, så vil han for alvor have en grund til at gøre fysisk skade på mig eller i værste fald slå mig ihjel. Han vil bruge undskyldningen med at jeg har taget hans børn fra ham. Han siger at vi hører sammen og at det altid skal være sådan. Han truer mig på daglig basis med at slå mig ihjel og siger at mit blod skal flyde i hans hænder. Dette det ene øjeblik og det næste er jeg jordens mest vidunderlige kvinde og jeg ikke skal høre på ham. Han er bare frustreret. Det skal siges at han sidder i fængsel nu, så jeg har lidt mere frihed end jeg ville have når han er ude, men han kontrollerer mig stadig fra fængslet og han har en hypnotiserende magt over mig. Det har han altid haft. Jeg gør ALT hvad han siger. Inderst inde ved jeg godt at det er forkert og der er ikke noget i verden jeg ønsker mig mere end at blive fri for ham. Den fysiske vold har også været til stede når jeg har besøgt ham i fængslet. Derfor tør jeg ikke sige ham imod, og jeg siger alt det han vil høre for at opretholde roen. Det virker, men jeg er ikke glad indeni. Jeg kan ikke holde ud at høre på alt hans sødme og evige kærlighedserklæringer, når jeg ved at jeg ikke elsker ham og det jeg siger til ham er løgn. Hvis jeg var 100% ærlig så ville han flippe helt ud og slå mig og true med at slå mig ihjel. Den fysiske vold jeg har oplevet består af slag, spark, spyt, kvælertag, nikke skaller, kaste med ting efter mig, true med kniv osv. Jeg føler at jeg er hjernevasket, fordi jeg opgiver hele mit liv for en jeg ikke elsker, men kun er der for at holde \\"ro\\" på tingene. Min frygt er at det for alvor eskalerer hvis jeg stikker af. Mit spørgsmål er hvorfor jeg har den tankegang jeg har? og hvorfor jeg ikke gør noget ved det mens jeg har chancen? Hvad kan jeg gøre for at få styrken til at ændre mit liv? Mine børn vil gerne have at vi flytter men jeg er så bange for at de en dag ender op uden en mor. Og desuden kan han vel gøre krav på at se sine børn (de er 10 og 14 år)? Jeg har prøvet at gå til psykolog, tale med veninder, ringe til kriselinjer, ringe til advokater, men det er ligesom om at jeg låser mig selv. Jeg tør ikke at gøre noget ved det. Jeg har desuden også optagelser på bånd, hvor han truer mig. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved bare at jeg ikke ønsker dette liv, men hvad endnu værre er, at jeg også ved at jeg sandsynligvis ikke gør noget ved det. Hvad gør jeg? Hilsen den ulykkelige mor

Svar

Kære kvinde 37 år, Tak for dit brev. Det gør stort indtryk at læse din beretning, da det er meget tydeligt, at du lever i konstant angst og har gjort det i alt for mange år. Det er først og fremmest vigtig at skrive til dig, at ingen kvinder - eller børn - skal leve under de både psykiske og fysiske forhold som du beskriver her. Jeg håber derfor at dit brev kan være en start til at ændre på din situation, så du kan komme væk fra din mand. Du skriver selv, at du føler dig hjernevasket og er i tvivl om hvorfor du har den tankegang som du har, og det er der en god grund til. Når dit nervesystem har levet under så voldsomt pres, handler det udelukkende om overlevelse. Derfor har din egen vilje og fornemmelse for dine egene behov underkastet sig din mands voldsomme dominans, hvilket desværre er helt naturligt. Dit brev viser dog at du har styrken til at der skal ske en ændring, men du skal have hjælp fra professionelle. Da det er vigtigt at både du og dine børn kommer væk fra ham, vil jeg anbefale dig at kontakte LOKK.DK, som er Landsforeningen af Kvinde-krisecentre. De kan lave heldheds- og sikkerhedsvurdering af din situation og sørge for du kommer til at bo et sted hvor din mand ikke har mulighed for at tage kontakt til dig. De har både samarbejde med politi og psykologer, som kan give dig den hjælp som du har brug for, da de har stor erfaring netop inden for dette område. Jeg ønsker dig al held og lykke til at komme videre i tilværelsen.

Camilla