BREVKASSE

Pige

18

16/07/2020

Føler sig ikke elsket af mor.

Jeg er en pige på 18 og er skilsmisse barn
Jeg valgte at flyt sammen med min mor da jeg gerne ville tilbage til Sjælland
Efterfølgende jeg valgte min mor overfor min far har jeg ikke andet end følt mig forsømt af min mor.
Jeg valgte nemlig at flytte med hende da jeg var 17, jo flere og flere dage der gik følte jeg mig ikke elskede af hende. Jeg blev smidt ud af min mors udlejer da jeg var 17 så var hjemmeløs i et halvt år hvor jeg så boede frem og tilbage hos min daværende kæreste og min mormor.
Min mor stod ingengang og prøvede at lad mig blive boende hun sagde det nok det bedste så hun ikke skulle høre på det, det var der jeg begyndte at følte mig uelskede.
Jeg så hende ikke så meget og skrev med hende fordi jeg følte mig ret urigtig for hende.
Da hun så fik en lejlighed fik jeg liv til at flytte med der var jeg stadigvæk 17.
Vi begyndte at have et okay mor og datter bånd men jo flere dage der gik igen så følte jeg mig uelskede og forsømt igen. Da jeg endelig fyldte 18 år var der intet kærlighed fra hende, jeg prøvede at gøre hende glad med at lave mad, hjælpe med huslejen hvis hun ikke havde nok eller bare gav hende en hånd men jeg fik aldrig noget tilbage.
I dag er det stadigvæk det sammen.
Jeg snakker ikke rigtigt med hende, hvis jeg er ude bliver jeg ikke rigtigt kontaktet hvis jeg ikke rigtigt bliver siger at jeg ikke kommer hjem i nogle dage.
Mig og en kamerat lavede en joke hvor min mor var tilstæde hvor vi sagde at jeg var vigtig for hende hvor hun stod og tøvet hvor hun sagde at bajer var vigtigst og en bil, jeg følte ikke rigtigt at det var en sjov kommentar tilbage, jeg følte at det var noget hun mente. Jeg føler ikke rigtigt at jeg har en betydning mere for min mor af. - ( det skal siges at når min søster endelig kommer forbi får hun alt det jeg råber om som kærlighed og omsorg ) -
Det eneste jeg høre om er penge og at jeg skal få mig et arbejde, men jeg er ret psykiske nede så føler mig ikke klar nok til at komme ud i verden pt
Jeg har et lille job i deltid så har lidt penge om måneden men det er åbenbart ikke nok.
Jeg har ærligt givet op
Jeg føler ikke rigtigt at der er noget hjælp at hente? Så det her er min sidste tanke med en chance for nogle råd

Kære pige på 18 år.
Tak for dit brev, det er godt at du skriver til os. Jeg læser dit brev som en begyndelse til at du vil arbejde med dine følelser af svigt fra din mor. Det er godt for dig at du gør det. Ved at du tænker over dine følelser og begynder at tale om dem, kan du komme videre i dit liv og din smerte over at føle dig uelsket og svigtet kan ændre sig. Jeg tænker at dine oplevelser af at din mor ikke har taget sig af dig og at du ikke føler dig elsket, kan have resulteret i at din følelse af selvværd er blevet lille. Og jeg tænker at det bliver vigtigt for dig at arbejde på at dit selvværd stiger.
Først vil jeg spørge om du kan tale med din mor ? Kan du fortælle hende hvordan du har haft det de sidste år ? Eller kan du tale med din far ? Måske endda bo hos ham ?
Jeg ved ikke om du er i kontakt med en kommune ? Måske kan du få hjælp til uddannelse hos arbejdsmarkeds afdelingen ? Når jeg tænker i de baner, er det fordi det kan give dig et indhold i livet, en retning der er din egen og det kan give dig selvtillid.
jeg tænker også at du kan tage kontakt til din egen læge og fortælle at du har været hjemløs, at din mor ikke har passet på dig, at du føler dig svigtet af hende. Du kan bede din læge om en henvisning til en psykolog, som du kan tale med. Det er sådan at hvis man er mellem 18 og 20 år kan man få gratis psykologsamtaler. Det kan din læge hjælpe dig med.
Du kan også kikke på en side der hedder UngTerapi. Der kan du også læse mere om hvad du kan få gratis hjælp til.
Jeg håber du kan bruge rådene og ønsker dig det bedste.
Mange hilsner Herdis