Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

21

Dato

16/07/2020

Bange for kæreste.

Jeg er bange for at gå fra min kæreste.. føler jeg svigter ham hvis jeg gør det.. han lider af skizofrni
Han bliver meget nemt sur og sviner mig til.. kalder mig ting, slår mig til tider.. tror at mine ting er hans selvom han ikke har betalt noget til det.. vi bor i egen lejlighed.. ved ikke hvad jeg skal gøre længere, føler mig ikke tryg i mit eget hjem, har lyst til at gemme min taske og mobil hele tiden så han ikke kan tage det.. Hjælp jeg er bange

Svar

Kære pige på 21 år.
Tak for dit brev, det er godt at du skriver, for det er en uholdbar situation som du lever med.
Din kæreste udsætter dig for psykisk og fysisk vold og det er ikke sundt for dig at være i et sådant forhold. Og jeg tænker også at når du skriver og beder om et råd, så er det fordi du godt ved at det er en situation der ikke holder.
Jeg kan godt forstå din omsorg for din kæreste, og særlig fordi han har en psykisk sygdom.
Jeg tænker også at det er andre end dig, der kan og skal hjælpe ham. Jeg tænker at han måske har en vejleder i kommunen eller i det psykiatriske system og det er der, han skal have hjælp.
Og du selv selv, hvem kan hjælpe dig ? Har du kontakt med dine forældre, som du kan tale med ? Eller andre familiemedlemmer eller venner. ?
Jeg tænker at du har brug for at tale med andre om din situation og overveje om du vil leve i et forhold hvor du er bange, eller om I skal bo hver for sig. Og måske hvis din kæreste får hjælp og måske medicin vil han kunne være anderledes. Altså ikke udsætte dig for vold og ikke gøre dig bange. Og måske er det ikke ham som du skal være kæreste med. Du har ret til et godt liv uden vold og uden at være bange.
Jeg håber at mit svar kan give dig nogle tanker og jeg vil håbe at du tager kontakt til nogle som du kender og stoler på som kan hjælpe dig.
Mange tanker til dig. Herdis

.