BREVKASSE

Pige

18

18/07/2020

Min far råber af mig

Hej.
Jeg skrev dette brev --> https://brydtavsheden.dk/hjaelp/brevkassen/entry/390/?pagenum=3

Jeg har prøvet at snakke med min far. Jeg sagde, at jeg ville ønske at han støttede mig mere i min sport. Ligesom han støttede min bror, da han var cykelrytter.
Med min bror fløj han til Spanien, bare for at se dem køre i mål, mens han ikke engang gider høre om hvordan min træning gik.
Jeg sagde, at jeg ønskede, at han også støttede mig sådan. At det gjorde mig ked, at høre hvad han lavede med min bror, hvilket han ikke vil med mig.
Min tante var da på besøg, og både min far og tante mente, at jeg var så utaknemlig. At jeg skulle prise mig lykkelig over at være i min familie.
Jeg blev så ked af det, at jeg begyndte at græde. Jeg sad lidt fra dem, så de lagde ikke mærke til det. Men at sige noget, hjalp virkelig ikke.

Mht. min mor; jeg har flere gange sagt, at jeg er bange for min far, at han gør mig ked af det, at jeg er træt af ham, etc etc etc.
Men skylden bliver altid lagt over på mig.

For en uge siden fyldte jeg 18, og jeg har grædt hver dag, og været nede.
Jeg har endda været - og er - så langt ude, at jeg får lyst til at skære i mig selv igen, og de tanker gør mig så meget mere kede af det, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre.
Det hjælper så heller ikke særlig meget, at min far så råber af mig, bare fordi jeg ikke så en video han sendte til mig, og han mente jeg opførte mig som om han havde gjort mig noget.
- Hvilket han i princippet havde, eftersom han bare glemte vores aftale om, at han skulle se min træning i dag. Det så jeg virkelig frem til, og så glemte han det bare.

Jeg ved egentlig ikke, hvad min intention med det her brev er. Jeg tror, at jeg bare skulle ud med det, og høre nogle gode råd. For det har jeg virkelig brug for lige nu..
Så til dig som læser det her; tak:)

De bedste hilsner fra mig

Kære du på 18 år,

Tak for dit brev, hvori du så fint beskriver din situation og dine frustrationer. Jeg synes du skal være stolt af dig selv. Du fortæller her hvordan du fik taget mod til dig og fortalt din far at du er ked af den forskelsbehandling han gør ml. dig og din bror og at du ville ønske han gjorde det samme for dig. Og dette til trods for at du tidligere har fortalt at du er bange for din far. Det er godt gået!

Jeg er med på at det kan føles som om at det ikke har hjulpet noget, med den reaktion du fik. Tværtimod. Du blev kaldt utaknemlig. Og det er ord forældre aldrig bør ytre overfor sine børn. Hør engang. Du er ikke spor utaknemlig. Du kræver din ret til at få den samme opmærksomhed, som han har vist din bror. Og det er sundt. Det er også naturligt at græde, når vi bliver kede af det. Synlig forskelsbehandling skaber mindreværd og jalousi. Så selvfølgelig bliver du påvirket. Der er ikke noget galt med dig. Selvom det måske ikke føles sådan lige nu, er det at være autentisk omkring dine følelser, vejen til et bedre selvværd, selvaccept og selvrespekt.

Med alt hvad du skriver, kan jeg godt forstå at du er så ked af det. Det har du grund til at være. Det lader ikke til at du er blevet mødt i din ked af det hed og blevet trøstet, som et barn har behov for gennem opvæksten, og derfor er det helt naturligt at din hjerne søger efter mulige løsninger på at dæmpe følelserne. For udover ked af det heden gemmer der sig også en masse andre ubehagelige følelser, som kan være svære at rumme. Det er skræmmende at vokse op med en forælder der råber ad os løbende, det kan gøre det svært for os at lære at håndtere vores egen vrede og det kan komme til udtryk på mange måder. Blandt andet ved selvskade. Heldigvis kan vi lære at rumme vores følelser, så vi kan lære at gøre noget godt for os selv og gøre os selv glade. Det tager noget tid og vi har brug for hjælp til det.

Har du nogen at snakke med om alt det her? Jeg kan forstå det ikke har hjulpet dig at tale med din mor. Hvad med en voksen du føler dig tryg ved? Ellers synes jeg at du skal kontakte LMS (lmsos.dk). Jeg henviser dig til dem, da du skriver at du får lyst til at skære i dig selv igen. Det fortæller mig at du har lært at ødelægge dig selv og det er du nødt til at have noget hjælp til at håndtere hensigtsmæssigt. De har åbent fra 9-19 imorgen. Det vil være godt for dig at være nysgerrig på om de vil kunne støtte dig til at håndtere de mange tanker du har lige nu.

Du er også velkommen til at skrive til os på chatten når vi har åbent igen, hvis du har lyst og mod på det. Vi har sommerferielukket indtil d. 3. aug. Ellers åbent hverdage kl.16-19. Du kan også ringe på tlf. 20 67 05 06.

De bedste hilsner og ønsket om at du vil få motivationen til at skabe dig selv en bedre fremtid, ved at søge hjælp nu.
Nita