Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

19/07/2020

Mor gør forskel.

min mor siger hun hader mig og at jeg er en fegl mens hun behandler min bror some en gud, min far gør indet ved det her. Hvad skal jeg gøre?

Svar

Kære pige. Tak for dit brev, det er godt at du skriver og fortæller om hvordan du har det.
Det lyder ikke godt at du føler din mor hader dig og at hun siger at du er en fejl. Det er hårde ord at få fra din mor. Du skriver ikke hvornår din mor taler sådan til dig. Er det når der er skænderier mellem jer ?
Og du har jo lige den alder hvor der ofte begynder en tid med din frigørelse fra dine forældre, særlig fra din mor, og det kan godt give uenighed og skænderier.
Jeg tænker på om du har nogle som du kan tale med, måske dine bedsteforældre eller anden familien. Måske en tante som du kan lide ?? Jeg ved ikke om det er muligt at tale med din mor ? En dag hvor der er en god stemning mellem jer, hvor du kunne sige til din mor at du føler at hun ikke holder af dig og at det gør dig så ked af det. Måske kunne en sådan snak gøre det bedre imellem jer. Jeg har aldrig mødt en forældre, der hader sit barn, men jeg har mødt mange som ikke får talt godt sammen.
Jeg håber at rådene kan bruges. Mange hilsner Herdis