Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

11

Dato

20/07/2020

Jeg græder næsten hver dag

Jeg græder næsten vær dag ved ik hvorfår men har lige skiftet skole kan det være derfor

Svar

Kære du på 11 år,

Tak for dit brev. Det lyder til at du er ked af det, så det er godt at du får grædt og at du rækker ud. Du fortæller du har skiftet skole og da det jo er noget helt nyt - en ny hverdag med nye mennesker du skal forholde dig til, kan det sagtens sætte gang i en masse følelser.

Har du snakket med dine forældre om det? Det vil være rigtig godt for dig at få snakket med nogen, så hvad tænker du om at fortælle enten din mor eller far, om det du har fortalt os? Det er ikke altid at forældre er gode til selv at spørge ind til hvordan vi har det, så nogengange er vi nødt til selv at fortælle om det.

Ellers synes jeg du skal kontakte BørneTelefonen på 116 111, som du kan enten chatte (bornetelefonen.dk) eller snakke med, alt efter hvad du føler dig mest tryg ved. Det er vigtigt at du får snakket med nogen.

Kærlig hilsen
Nita