BREVKASSE

Pige

24

01/08/2020

Hjælp til at komme ud af forhold

Hej

Jeg skriver til jer, fordi jeg de sidste 3 år har haft kæmpe krise omkring mit liv og min fremtid.

For 3 år siden fandt jeg sammen med den sødeste fyr, synes jeg dengang. Det første år gik uden problemer.
Nu, når jeg kigger tilbage på det første år, kan jeg godt se, at den allerede der, var gal. Min kæreste har meget slem ADHD, personlighedsforstyrrelse og diabetes type 2, men det var ikke noget vi var klar over på daværende tidspunkt. Han var sur, tvær og ikke til at være i nærheden af, hvis tingene ikke gik efter hans hoved. Der var mange ting jeg ikke måtte og jeg “skulle” synes det samme som ham.
Efter første år begynder han hemmeligt, at date en meget ældre kvinde, imens han stadig er kærester med mig. Jeg vidste det ikke, men havde en idé om, at der var noget, der ikke var som det skulle. Vi fik snakket om det mange gange, men jeg fik fortalt, at alt var som det skulle, og at jeg var den han ville have. Tiden gik og jeg skulle skjules mere og mere, så ingen rigtig vidste, at vi var et par. Vi var lige flyttet sammen i en lejlighed. Jeg måtte ikke stå i vinduet, hvor andre mennesker kunne se mig, ikke have lys tændt i lejligheden om aftenen, når han ikke var hjemme og alle mine ting i hjemmet blev mere eller mindre pakket langt væk. Jeg fandt mig i det, men var rigtig ked af det og havde ingen at snakke med om det. Jeg tænkte, at det bare var en “fase” som skulle overstås. Jeg finder så ud af efter 2 år, at min teori om, at han datede en anden var sand. Jeg konfronterede ham med det, og efter noget tid bekræftede han det, men ville forklare sig og forsøge at manipulere mig til stadig at gide ham. Det virkede, desværre. Det skete omkring 8-10 gange. Den meget ældre kvinde som han var sammen med udover mig, fandt ud af, at han havde et dobbelt liv, og var rasende på mig. Så rasende, at hun gav mig et kæmpe blåt øje i mit eget hjem.
Nå, men mine forældre fandt ud af, hvordan han var og hvordan han behandlede mig. Så de syntes selvfølgelig ikke, at jeg skulle se ham mere. Det var også mit største ønske! Jeg prøvede rigtig mange gange at gå fra ham, men det er aldrig lykkedes. Hver gang jeg har forsøgt, har han truet med at fortælle en masse ting om mig til andre, som jeg ikke har lyst til at alle skal vide, tage sit eget liv eller, at han ville sørge for, at resten af mit og min families liv ville blive et helvede. Det skal siges, at jeg faktisk var i tvivl om han kunne finde på det, når han “slår over til en anden personlighed”. Jeg løg overfor mine forældre, om at jeg var gået fra ham, så jeg var nødt til at sige, at jeg skulle andre steder hen, hver gang han sagde, at jeg skulle komme. Hver gang jeg var der, var han sød og rar, men man ved aldrig hvornår det skifter. For det kan vende på et split sekund.
Mine forældre fandt ud af, at jeg havde løget og smed mig faktisk ud hjemmefra. Jeg endte ikke med at være hjemløs, for vi havde en rigtig lang snak om det. Nu har de, forståeligt nok, svært ved at stole på mig.
Derudover har jeg også følt mig tvunget til at lyve overfor mine venner og veninder. Ingen af dem har jeg kontakt til idag. Jeg forstår godt, at de ikke gider.

Samtidig med alt det, der foregik med mine forhold, fik jeg konstateret en voldsom søvnsygdom, som gør, at jeg har et enormt søvnbehov. Jeg har behov for at sove ca. 16 timer i døgnet, når jeg har spist min medicin. Når jeg sover, kan det tage flere timer, at vække mig og jeg sover fra alle alarmer. Flere gange har jeg sovet op til 38 timer, uden at være vågen en eneste gang. Sygdommen sætter en masse begrænsninger for mig, blandt andet mit valg af uddannelse. Jeg håber på, at jeg kan komme til at læse til pædagog, men det virker så uoverskueligt! Jeg er heldigvis i gang med at søge revalidering med min rådgiver.

Min søvnsygdom har mange gange været, og er stadig, en kæmpe klods om benene på mig. Min kæreste kunne slet ikke sætte sig ind i mine behov for søvn, og virkede ikke interesseret i at sætte dig ind i sygdommen, som jeg havde gjort med alle hans sygdomme.

Idag er jeg stadig hemmeligt bundet til det her forhold og prøver ihærdigt på at komme ud af det. Jeg har allerede skiftet min adresse, og stille og roligt flyttet alle mine ting et andet sted hen. Jeg får en masse boligtilbud hele tiden, som jeg brænder for, at sige ja til.

Jeg er forvirret, ked af det og kan slet ikke finde ud af mit liv. Jeg er enormt deprimeret og frustreret og kan ikke se en ende på det. Min eneste tanke er, at starte helt forfra i en anden by?

Hvordan “slipper” jeg væk? Jeg vil være glad og jeg har brug for en helt ny start.

Hvad gør jeg?

Mange hilsner

Kære kvinde på 24 år.

Puh ha en omgang. Jeg kan sagtens forstå at du synes det hele er rigtigt svært og jeg synes det er det helt rigtige du - nemlig at kontakte nogen som kan tale med dig.

Først vil jeg lige sige, at du har allerede taget det vigtigeste valg - nemlig beslutningen om at du gerne vil ud og så er du allerede rigtigt langt.
Derefter må jeg sige, at dit brev har så mange aspekter og ting at tage fat på, at jeg ikke vil kunne hjælpe dig alene gennem det her brev.
Jeg synes - hvis du har mod på det, at du skal skrive ind til chatten eller ringe til telefonen og få en længere snak med en vores dygtige rådgivere. Begge dele kan gøres helt anonymt.

Chatten har åbent mandag til fredag 16-21 og søndag 16-21. Telefonen har åbent mandag til fredag 16-19.
Begge dele åbner op efter sommerferien på mandag den 3. august.

Jeg ønsker dig det bedste
Cat