BREVKASSE

Pige

24

24/08/2020

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte

Jeg ved ikke hvor jeg skal starte.
Jeg har levet det meste af mit liv med vold, seksuelle overgreb, kynisk afmagt og psykisk terror.
Jeg har levet 2 liv de sidste 9 år. Det ene liv, delt med omverden, et liv med rejser, glæde, kærlighed og forståelse. Det andet liv med, hemmeligheder, trangen til at komme væk, druk, sorg, ulykke og med en uvished der har kunne dræbe mig.
Jeg har brugt de sidste 6 år af mit liv i en konstant tåge af stoffer og/eller alkohol, fordi det har fået mig til at glemme og derfra komme videre. Men så snart tågen lettet rammer det hele igen. Sorgen og sandheden fylder min krop. Skammen fra min fortid tager til, og jeg gemmer mig selv væk.
Gadelygterne i mørket, er det eneste der skaber lys i min hverdag, jeg gemmer mit indre væk. Fordi det efterhånden er så sort at jeg skammer mig over at vise det frem. Der er få mennesker der kender mit sande jeg. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk jeg er den eneste der kender til det. De få mennesker der kender til min fortid, tror jeg har lagt det hele bag mig- men så langt tror jeg desværre aldrig jeg kommer.
Jeg bilder mig selv ind at sket er sket, men den eneste der har vist mig vejen ud af mørket, er fanget i noget andet.
Mit hjerte galoperer bare ved synet af ham. Jeg troede aldrig jeg skulle kunne føle sådan her, men uanset hvad jeg tænker, så bringer mine tanker mig tilbage til ham.
Min hjerne ved ikke hvad den skal tro på, et konstant helved eller en verden uden det. For sammen med ham, glemmer jeg fortiden og lever i nuet. Jeg har aldrig haft det sådan her før, og jeg tvivler på det vil ske igen.
Jeg føler mig fanget mellem rigtig og forkert. Hvilket jeg var overbevist om aldrig ville ske. Jeg har sat mig selv i en situation, som ellers virker så langt fra noget jeg kender til. Min krop er fyldt med en blanding af kærlighed og had.
Kærligheden til en mand jeg troede jeg kun tændte på og hadet til en dreng jeg aldrig vil tilgive. 2 vidt forskellige personer - men med samme styrke i mit føgelse register.
Med alle de forskellige følelser inden i, ved jeg ikke hvor jeg skal gå hen - mod et bedre liv, delvist med ham ved min side, med troen om gladere dage, uden mørke - eller mod lysere dage, ikke med ham, men med troen om at det kan blive bedre.
Uanset hvad, så sidder jeg nu tilbage, stiv og alene- men med håbet om en bedre fremtiden.

Jeg ved ikke hvad mit spørgsmål er.... tror bare jeg havde brug for at komme ud med noget.

Kære pige på 24,

Tak for dit eftertænksomme brev.

Jeg kan godt forstå, at du finder det svært at finde hoved og hale i det hele, når man har været igennem de ting som du har. Det må have været enormt hårdt at blive udsat for alle de ting og i en sådan situation, er der ingen der forventer af dig, at du selv skal kunne finde en løsning på det hele. Det er okay at bede om hjælp, når man synes at det hele bliver for tungt.

Du skriver, at du føler at have levet to liv i mange år. Måske det er tid til, at du finder en mellemvej, hvor du ikke behøver at gemme dig væk og lindre den smerte du føler med alkohol og stoffer? Jeg ved, at det kan være enormt svært at skulle erkende overfor andre, at man har det svært og har brug for hjælp. Men jeg tænker, at for at du skal få det bedre, så har du brug for hjælp til at arbejde dig igennem de ting som du er blevet udsat for. Det lyder som oplevelser, der er for tunge til at gå rundt med alene.

Hvis du har mod på at tage det næste skridt, vil jeg anbefale at du kontakter Dansk Misbrugsbehandling på +45 78 75 22 38, for at få hjælp til at håndtere dit forbrug af alkohol og stoffer. De har anonym rådgivning 24 timer i døgnet. Nu kan jeg ikke se hvilken kommune du bor i, men der findes behandlingstilbud mange steder, så kig eventuelt også på din kommunes hjemmeside efter et gratis tilbud.

Du skal også vide, at du kan tage fat i din praktiserende læge og snakke med pågældende om at få en henvisning til en psykolog. Det har du mulighed for at få som voldsudsat. Måske han/hun kan hjælpe dig med at håndtere den uvished og sorg du føler?

Jeg håber, at det har hjulpet dig at skrive dine tanker ned og at du får hjælp til at komme videre herfra. Jeg synes, at du skal være stolt af dig selv, for at række ud og for at holde fast i ønsket om en bedre fremtid for dig selv!

Hvis du har brug for at snakke mere, er du altid velkommen til at ringe til os på Bryd Tavsheden på +45 20 67 05 06 eller skrive ind på vores chat, som du finder et link til her på hjemmesiden.

De bedste hilsner
Linnea