Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
16
25/04/2019
Der er ingen tvivl om at jeg elsker ham så meget
Hej Jeg er en pige på 16 år. Jeg har været sammen med min kæreste i snart halvandet år. Der er ingen tvivl om at jeg elsker ham så meget - det gør jeg virkelig. Jeg har heller ingen tvivl om at han elsker mig.... Men, jeg fornemmer også at der sker noget i forholdet som der ikke burde.... Min kæreste har \\\'vredesproblemer\\\'? - hvis jeg kan sige det sådan. Han råber virkelig tit, over ligegyldige ting faktisk. I mine øjne har han op til flere gange truet mig, med f.eks. at fortælle mine venner/familie ting de ikke burde vide, medmindre jeg gjorde det han sagde. Derefter fortæller han mig at \\"han bare giver mig et valg\\"? Sådan nogle - og andre ting - har han gjort og jeg ved ikke om det er manipulation? eller om jeg bare er paranoid og skrøbelig? Anyway, han har aldrig ligefrem slået mig med en knytnæve i ansigtet. Han har holdt mig tilbage mod min vilje, kvalt mig et par gange, han har holdt så godt fast så jeg halvdelen af gangene får blå og røde mærker. Og så har han låst mig inde en enkelt gang, så jeg ikke kunne forlade hans hjem. Når vi ser sammen, er det kun hjemme hos ham nærmest, fordi jeg ikke har det bedste forhold til min far. Derfor når jeg er hos ham og vi kommer virkelig op og skændes, så vil han holde min taske, sko, iPhone/macbook og diverse ting jeg har i tasken - og ikke give mig det tilbage før jeg gør som der bliver sagt. Dertil vil jeg gerne fremhæve at de her situationer slet ikke sker hverdag! men i nogle periode kan det godt ske flere gange om ugen. Vi har lige haft en god \\\'periode\\\' sammen uden skænderier osv... men her i sidste uge skete der en hændelse igen, og derfor valgte jeg at skrive hertil. Jeg er meget tæt med min kæreste og elsker ham fra månen og tilbage, men selv mine venner fortæller mig at jeg er dum fordi jeg stadig bliver sammen med ham og han ikke er god for mig. Kan i hjælpe med at stoppe min tvivl? Eller fortælle hvad jeg kan gøre ved det? Vil ikke slå op eller snakke med en voksen om det, har prøvet lidt af vært og intet virker.
Kære pige 16 år Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du gennem dit brev til os få sat ord på en masse tanker, spørgsmål og usikkerhed i forhold til din kæreste, jeres relation og måden han behandler dig på. Du skriver til sidst i dit brev, at du ikke ønsker at slå op eller tale med en voksen om alt dette. Samtidig er det din kæreste gør ikke er okay. Det er ikke i orden at true, holde så fast i nogen af de får mærker, tage kvælertag eller at fratage dig dine ting indtil du gør, som han siger. Du skriver at du og din kæreste er tæt på hinanden, men ikke om I taler om hans temperament, og det han gør mod dig. Eller om han selv oplever, at han har et problem?! Vi kan ændre på ting hos os selv, men ikke hos andre. Hvis ikke din kæreste er klar over, at det han gør er forkert, og at han bør søge hjælp til at ændre det, er mit bedste råd til dig, at du får hjælp til at blive bedre til at passe på dig selv i alt dette. Du kunne fx skrive ind og chatte med en af vores rådgivere mandag til fredag kl. 15-19. Du er også meget velkommen til at ringe til Basen, hvor man kan samtale med den samme rådgiver i længere tid og flere gange. Jeg håber, at du vil og kan gøre brug af mine råd for du fortjener ikke at leve med den usikkerhed og utryghed, som du beskriver.
Sisse