Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

29/09/2020

Min kontaktlærer gør mig utryg

Hej,
Jeg startede på en efterskole den 9. august, og det går super godt. Jeg er blevet udsat for psykisk vold igennem hele min barndom, med en far der var alkoholiker og er også blevet forsømt en del, truet med vold og så videre. Jeg har nogle ar fra det, og blandt andet har jeg det enormt svært med at snakke med kvinder, og det udløser en del angst og rastløshed for mig - i værste tilfælde kan jeg bryde grædende sammen eller få et panikanfald, fordi det tager mig tilbage til den tid i min barndom.
Min kontaktlærer, der er en ældre kvinde, minder mig ekstremt meget om min mor, helt ned til udseende, talemåde og opførsel, og det fucker med mit hoved. Da jeg er psykisk syg er der nogle ting jeg har behov for at skolen ved, men jeg kan simpelthen ikke snakke med hende, fordi alt går i stå indeni mig og jeg har det som om jeg sidder foran min mor. Derfor snakkede jeg med en mandelig lærer, men min kontaktlærer har sagt at jeg ikke må snakke med de andre lærere, da pointen er at eleverne kun taler med deres kontaktlærer. Jeg bliver bare presset ekstremt meget til at gøre noget, jeg slet ikke er klar til psykisk. Nu hvor vi tager hjem i ferie snart har jeg virkelig behov for lidt ekstra støtte, men jeg føler mig helt alene - jeg forsøgte at gå til forstanderen for to uger siden, og han lovede at snakke med min kontaktlærer om det, men han har ikke gjort det endnu. Hvad skal jeg gøre?

Svar

Tak for dit brev. Det er godt at høre, at det går super godt på din efterskole. Det lyder dog også som om du har brug for hjælp.

Du beskriver nogle meget ubehagelige oplevelser, som du har med dig i bagagen, og det lyder også som om du selv er opmærksom på, at det er vigtigt, at din skole ved lidt mere om dig, så du ikke er helt alene, når det er svært.

Jeg synes, det lyder som en god idé, at du har snakket med en lærer, som du har tillid til. Måske kan du få ham til at hjælpe dig med at snakke med forstanderen igen og forklare ham, hvad der sker i dig, når du skal snakke med din kontaktlærer.

Dit forhold til din kontaktlærer skal netop være trygt og et sikkert sted, hvor du kan finde støtte og hjælp. Og det går slet ikke, hvis din historie fremkalder utryghed, angst eller panik. Måske er det muligt at finde en anden kontaktlærer.

Jeg ønsker dig alt det bedste med på vejen, og håber at dit efterskoleår bliver super godt.

Bedste hilsner
Ida