Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
15
25/04/2019
Jeg får mareridt 5-6 gange om ugen
Hejsa, jeg er en pige på 15. Jeg er fra da jeg var 2 til jeg fyldte 7 blev mishandlet i hjemmet af min mor og efter følgende blev truet med knive og sakse til jeg fyldte 13, hvorefter jeg har stoppet kontakten til hende. Vi var i gennem en politisag, men uden beviser kom vi ingen steder. Jeg har haft det godt de sidste 2 år tager i betrækning af hvad du kunne have været sket, men her de sidste 2 måneder (cirka) har det hjemsøgt mig i mine drømme, jeg får mareridt 5-6 gange om ugen og har svært ve dat sove. Jeg vågner op midt om natten og begynder at græd og har svært ved at falde i søvn igen. Jeg håber i kan hjælpe mig, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... jeg har ikke sagt det til min far eller min papmor, da jeg synes det er mega flovt, at jeg ikke kan tage mig sammen og komme videre... Tak på forhånd
Kære du Hvor er det godt og modigt, at du skriver herind. Du skriver at du i din tidlige barndom er blevet mishandlet af din mor, og efterfølgende har oplevet stærk - og også traumatiserende - psykisk vold, men at du nu bor hjemme hos din far og papmor. Jeg håber, at det er rart og trygt at være hjemme hos dem, selvom dine oplevelser med din mor stadig sidder i dig. Jeg kan forstå på dit brev, at du er begyndt at have mareridt flere gange om ugen, og føler at det er svagt, at du ikke bare kan komme videre, og derfor ikke tør at sige det til din familie. Du skriver ikke hvad dine mareridt går ud på. Jeg forestiller mig, ud fra det du skriver, at mange af dem har tråde, der går helt tilbage til dengang du var to år. Jeg vil derfor gerne slå fast, at der er intet svagt i at opleve mareridt og ikke \\"bare kunne glemme\\" de meget voldsomme oplevelser, som du har haft igennem store dele af din barndom. Det er på ingen måde flovt eller forkert. Mange oplever præcis dét, du skriver, at mareridt kan komme, netop som man tænkte, at det var fortid, og nu skal jeg ikke tænke mere over det. De kan komme, fordi din krop, måske, hjemme hos din far og papmor, kan slappe af, og derfor kommer alt det, du har forsøgt at glemme, op til overfladen igen. Det er kroppen, der helt naturligt prøver at behandle de voldsomme oplevelser, du har været udsat for. Det er rigtig ubehageligt med mareridt og bestemt ikke rart at skulle have dem flere gange om ugen, men kroppen husker og prøver nu at bearbejde. Måske er der sket noget for to måneder siden i dit liv, som har fået kroppen til at huske tilbage? - Det ved du bedst selv. Lige meget hvad, så skal du have hjælp til at komme ud af dine mareridt og få din nattesøvn tilbage. Det kan du ikke gøre selv, du har brug for at have mennesker omkring dig, som du stoler på og holder af. Første skridt er, at du forstår, at du ikke er svag, men at din krop opfører sig ligesom andres, når den har oplevet noget slemt. Det næste skridt er, at du finder modet til at snakke med din far og papmor. Jeg er sikker på at de meget gerne vil hjælpe dig, og især vide, hvad det er, du går igennem, så de kan støtte dig bedst muligt. Hvis du har svært ved at sige det til dem face to face, kan du måske lade dem læse det brev, du har skrevet til os, og vores svar. Så ved de hvad det handler om? Hvis du har en lærer, som du er glad for, kan du også tage en snak med ham/hende og sammen finde ud af hvordan du hjælpes - måske til at få talt med dine forældre. Det vigtigste er, at du tager det alvorligt, for man bør ikke have mareridt så ofte, og du fortjener at blive en glad 15 årig pige. At blive ved med at skjule dine inderste tanker og gemme dig væk, hjælper desværre ikke, men vil kun få knuden i maven til at vokse sig større. Du også meget velkommen til at ringe til Basen, som er vores rådgivning, hvor vi tilbyder flere samtaler med den samme rådgiver - uden at du skal opgive din anonymitet. Du kan evt. læse mere om Basen på vores hjemmeside. Jeg ønsker dig alt det bedste. Venlig hilsen
Kirstine