Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

22/10/2020

Selvmordstanker

Jeg har det svært derhjemme jeg har selvmorstanker. det hele startet med at jeg havde det svært i skolen havde ikke så mange venner og var meget alene og holder de fleste ting inde har fortalt min forældre jeg går rundt med tankerne og min skolelærer hos min far har jeg det svært med at sove og rumle rundt med alt den larm her han fortæller mig tit husk at fortæl mig når det bliver for meget men hvis vi fortæller ham hvornår det bliver for meget kan han finde på at tage min telefon eller andre ting jeg holder af meget hos min mor er der osse lidt larm i huset for det meste når min mormor og morfar er sure på hinanden.. eller når min mor er sure på dem jeg har skåret i mig selv for lang tid siden men overvejer at gøre det igen tror det ville hjælpe for at få tankerne til at gå væk ved dog godt intet rigtigt hjælper fordi det gør alt meget dårligere jeg har osse prøvet at begåselvmord men jeg endte med at sætte mig på en trappe og tænker over det så jeg gjorder det og gik tilbage og fortalte en voksen hvordan jeg havde det de personer jeg aldermest stoler på de har enten for travlt med andre personer laver noget eller underviser. Hvad skal jeg gøre?

Svar

Kære pige på 14 år.
Tak for at du skriver til os. Der er mange ting i dit brev som er alvorlige. At skære i sig selv kan være et udtryk for, at man har rigtige mange tanker og føler en smerte over alt det der er rundt om en.
Og at du overvejer at begå selvmord er meget alvorligt og jeg tænker at du har brug for hjælp. Nogen at tale med om det der er svært.
Jeg kan også læse at der er nogle ting som ikke er nemme for dig. At din far tager din telefon og at der er skænderier hos mor.
Jeg tænker også at selvom du har fortalt om dine problemer, så er der ikke rigtig kommet nogen hjælp til dig. Og det tænker jeg er et problem for dig.
Er du mon blevet tilbudt noget hjælp fra skolen ? Der er mange skoler der har socialrådgiver ansat, måske du kunne tale med din lærer igen og bede om kontakt til skolesocialrådgiver, eller til en anden som du kan tale med. Mange skoler har trivselslærer, de er også gode at tale med.
Hvis du synes det er svært at finde nogle der lytter til dig , så kunne du skrive til vores chat eller ringe til os. Så kan vi både tale med dig og hjælpe dig videre.
Mange hilsner
Herdis