Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

9

Dato

03/11/2020

Min klassekammerat truede med kniv og tog kvælertag

Jeg virkelig i tvivl her kan slet ikke ryste episoden af mig.
Jeg havde besøg af 4 fra min klasse. Den ene truede os med en kniv efter at havde skåret hallowen hoved med min mor og tog kvælertag på mig. Vi blev bange
Hans forældre siger det almindelig opførsel og roser ham for det, men jeg 9 år og ved det forkert
Hvad kan vi gøre jeg bange for han gør det igen?
Min mor vil ikke have ham på besøg mere.
Kærligst
Dreng på 9

Svar

Kære Dreng på 9

Hvor er det godt du skriver herind.
Der er ikke noget at sige til, at du har svært ved at ryste episoden af dig. Det lyder meget uhyggeligt, og jeg kan godt forstå din mor ikke vil have ham på besøg mere.

Det er helt naturligt, at du er bange for, at han kan finde på at gøre noget igen, så du bliver bange. Selvom han ikke må være på besøg hos dig, vil der være andre situationer, hvor du ikke kan undgå at være sammen med ham.

Mon du har talt med din mor om, at du er bange for, at han skal gøre noget igen? I kan måske lave nogle aftaler om, hvad du skal gøre hvis du bliver utryg. Og hvis det er henne i skolen, kan din mor måske aftale med din klasselærer, at du må gå til ham eller hende.

Jeg håber du finder en måde at blive tryg på
Kærligst
Lotte