BREVKASSE

Pige

23

12/11/2020

Tidligere forhold fylder tankerne.

Hej.
Jeg er i tvivl om hvad jeg kan gøre nu.
Jeg var indtil for 2,5 år siden sammen med min ekskæreste. Vi mødte hinanden i 1.g i gymnasiet og var sammen i ca. 4 år. De første 3 år var gode. I slutningen af vores sabbatår var han på højskole mens jeg var ude at rejse. Her fandt han ud af at han, ligesom sine nye venner, også ville prøve at kysse med nye mennesker. Han ringede til mig en dag og fortalte mig om det, men fordi der var dårlig forbindelse kunne vi ikke snakke om det ret længe, og jeg kunne ikke få ud af ham hvor han egentlig ville hen med at fortælle mig det. Det blev jeg rigtig ked af.
Vi kommer begge hjem. Han begynder at opføre sig mærkeligt og jeg kan ikke altid genkende ham når han fortæller om sine tanker. Vi starter på universitetet. Han begynder at få det rigtig psykisk dårligt og går til lægen, som henviser til psykolog. Her får han at vide, at han har en livskrise. Jeg aner ikke hvad det betyder og hvordan jeg skal tackle det. En dag fortæller han mig, at han har lyst til at rejse langt, langt væk i lang tid og at vi ikke kan være sammen når han skal det. Da trækker jeg stikket og siger, at hvis der er en udløbsdato på vores forhold, vil jeg ikke være i det længere.
Så vi slog op. Han var min bedste ven og kendte mig på en helt særlig måde, som ingen anden har gjort før. Jeg havde aldrig oplevet kærestesorger før og jeg havde aldrig været ”voksen” og alene før. Det var virkelig en hård tid. Mange af mine venner synes jeg skal prøve Tinder. Jeg ender med tage på date med en fyr og vi har sex en enkelt gang.
Et par måneder senere skriver min ekskæreste til mig, at han vil have mig tilbage. Vi mødes og snakker godt sammen og jeg fortæller ham på et tidspunkt at jeg har haft sex med en anden efter vi havde slået op.
Han blev rasende. Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg tænkte, at han nok ville køle ned i løbet af relativt kort tid, for jeg havde jo ikke gjort noget galt. Jeg endte med at give ham en chance. Vi begyndte at se hinanden igen. Han var stadig vred på mig og han begyndte at få det mere psykisk dårligt. Vi havde den samme samtale om og om igen om hvordan han synes at det var min skyld, at han havde det psykisk dårligt fordi jeg havde haft sex med en anden. Han havde hukommelsestab, og de første par gange vi havde den samtale, var jeg forstående og trøstende. Jo flere gange vi havde samtalen, jo mere træt blev jeg af at blive beskyldt for at være forkert og løs på tråden, så jeg bar mindre og mindre over med ham, og forsøgte at sætte en grænse. Han fik mindre og mindre overskud til at tage sig af mig og mine følelser og alt handlede efterhånden om ham og hans følelser.
En aften initierede jeg sex, som var godt for os begge. Morgenen efter vågnede jeg op og græd ud af det blå fordi jeg følte mig forkert, og jeg følte, at det at jeg havde seksuel lyst var helt forkert. Han fik selvmordstanker, og sagde, at det var pga. det jeg havde gjort. Jeg dagdrømte ufrivilligt en dag, at jeg fandt ham død. Han prioriterede mig ikke, virkede ligeglad med mine følelser.
Jeg slog til sidst op med ham da jeg fik nok og indså hvor dårligt han behandlede mig. Det var den vildeste lettelse.
Jeg har siden da stadig haft problemer med hvordan jeg ser min egen seksuallyst.
Nu har jeg en rigtig dejlig kæreste, som er så god ved mig. Sommetider, når vi har sex, kan jeg få det rigtig dårligt, komme helt ud af kroppen og føle, at det jeg laver er HELT forkert. Min kæreste fornemmer det straks og stopper, og han er rigtig sød og forstående.
Jeg begynder også at mærke mindre lyst til sex, og jeg kan ikke rigtigt fornemme min krop på samme måde som jeg engang har kunnet. Derfor ender sex ofte med at være noget jeg gør for min kærestes skyld, selvom det starter med at jeg selv gerne vil.
Jeg tror, at det min ekskæreste har udsat mig for har været psykisk vold, men jeg føler ikke at jeg ”må sige” at jeg har haft det dårligt, for det er jo ikke mig, der havde depression og selvmordstanker. Ligeledes har jeg ikke lyst til at være ”offer”, og jeg skammer mig over at jeg ikke kunne håndtere situationen, hans følelser og hans sygdom bedre.
Siden det halve år volden stod på, har jeg også haft koncentrationsbesvær på min drømmeuddannelse, og jeg har ikke rigtigt kunnet tage mig sammen til at læse. Jeg læser medicin og jeg er bange for at jeg ikke lærer nok til at blive en god læge. Denne følelse af utilstrækkelighed har plaget mig siden starten af 2. semester hvor min ekskæreste og jeg begyndte at se hinanden igen efter vi var slået op.
Kunne jeg have gavn af at snakke med en psykolog eller lignende?

Kære pige på 23 år.
Tak for dit brev, som er en fin beskrivelse af dit tidligere forhold og dine tanker.
Jeg håber at det at skrive brevet har været med til at give dig et overblik og måske nogle tanker om dit tidligere forhold.
Det har været nogle voldsomme og utrygge oplevelser som du har haft. Og jeg tænker at I begge har været unge og uerfarne til at klare så store udfordringer som forholdet gav. Og desuden fik din tidligere kæreste psykologiske problemer. Så det har da været voldsom for dig.
Jeg tænker at du har været i et usundt forhold, hvor dine grænser blev overskredet og forholdet har haft elementer af psykisk vold.
Det er dejligt at læse at du nu er i et godt forhold, hvor der er plads til dine tidligere oplevelser. Jeg tænker at du kunne få hjælp til at få de tidligere oplevelser bearbejdet ved at tale med en psykolog eller terapeut. Og få glæden over dit forhold og din fremtid til at vokse.
Du kan undersøge om Studenterrådgivningen i Ålborg har tilbud om psykolog samtaler, og du kan også kontakte din læge og bede om en henvisning til en psykolog fordi du har været i et usundt kæreste forhold med opleveler af psykisk vold. Med en henvisning kan du få tilskud til betalingen af psykolog timerne. Du kan også finde en terapeut, der skal du betale hele beløbet selv.
Så kik dig omkring på nettet og undersøg hvad der er af tilbud.
Mange tanker til dig.
Herdis