BREVKASSE

Pige

14

28/11/2020

Er jeg udsat for psykisk vold ?

Hej
Jeg er blevet virkelig i tvivl om jeg bliver udsat for psykisk vold. Jeg har selv et stort temperament, men jeg er virkelig begyndt at arbejde på det og prøver virkelig at lade være med at råbe.
Problemet er bare at selv om jeg lader være med at råbe skælder mine forældre alligevel meget voldsomt ud. Jeg er meget i tvivl om det de gør er forkert. Jeg har selv en spiseforstyrrelse og jeg ved at det er deres pligt at kontrollere hvad jeg skal spise. Jeg er virkelig begyndt at tage på og spise rigtig godt. Det fortæller de mig også, men nogle ganger bliver de rigtig trætte (tit om aftenen) og begynder at råde og sige masser af grimme ting, som slet ikke har noget med maden at gøre. Tit kan jeg godt holde den første halve time ud, men efter der, er det svært at falde til ro igen efter alle de enorm sårende ting. Jeg er nu begyndt at få noget, jeg tror minder lidt om angst. Jeg bliver ufattelig ked af det, og er begyndt at få smerter mellem brysterne. Problemet er bare at når jeg får disse anfald bliver de enormt sure og sige at jeg skal tage mig sammen og ellers vil jeg ødelægge aftenen for alle. De kalder mig forkælet, egoistisk, en løgner og siger jeg snyder.
Når jeg er ved at køre op prøver jeg altid og berolige mig selv, men tit sker det at de begynder at skynde på mig og råbe ad mig. Jeg ved ikke om det her er psykisk vold, eller hvad der er normalt. Er det normalt at man får advide at man ikke må græde og bliver tvunget til at være glad og være sammen alle sammen og ellers vil man ødelægge noget? Når jeg plejer at blive ked af det plejer jeg at ringe og snakke med min moster, men de er begyndt at tage min mobil og computer, så jeg ikke snakker med nogen.

Grunden til jeg også er rigtig meget i tvivl er at de svinger rigtig meget. De kan sagtens rose den ene øjeblik, og en halv time efter kan det hele været lavet om til en kris mark, hvor de siger det modsatte. Skænderigerne kan sagten vare mange timer over hele aftenen hvor jeg prøver at snakke lidt om hvordan jeg har det, og det bliver sure og siger at jeg ødelægger stemningen. Det er virkelig ikke meningen at ødelægge stemningen, så nogle gange er jeg begyndt at lukke mine følelser ud om natten i stedet. Det resultere så bare i at jeg nogen gange forstyre. I disse situationer må jeg ikke gå ud og trække luft fordi de er bange for nogen af naboerne hører at jeg er ked af det.

Jeg er virkelig i tvivl hvor mange gang om ugen der er normalt at skændes. Hvis jeg er heldig sker dette kun hver anden dag på en god uge, men nogle gange kan vi skændes op til mange gange om dagen. Og har man ret til at være ked af det eller er det mig der i virkeligheden ødeægger det hele. Og er det okay de råber videre selv om jeg dissideret får ondt ved hjertet og er ved at sprænges inden i.

Kære pige på 14 år.
Tak for dit brev, hvor du fortæller meget om hvad der sker i dit liv.
Det er desværre ret almindeligt at unge i din alder og forældre skændes. At være teenager handler også om at frigøre sig fra sine forældre og finde sine egne holdninger og meninger.
Desværre giver det ofte nogle skænderier fordi der kan være stor uenighed.
Og når det er skrevet, så synes jeg at din beskrivelse af hvor dårligt du får det og dine forældres skiftende holdning til dig lyder alvorligt. Jeg synes også at det er voldsomt at du får det så dårligt at du får ondt i brystet. Det lyder som om du kunne føle at du ikke kan være i din krop.
Og så tager dine forældre din telefon, så du ikke kan ringe til moster. Hvorfor mon de gør det ? Det lyder nemlig som at det hjælper dig at tale med andre end dine forældre.
Jeg tænker på om du kan tale med dine forældre om at det hjælper dig at tale med din moster, så at det vil være godt for hele stemningen blandt jer, hvis du har en anden at tale med. Og måske kan du tale med moster og hun kan måske tale med dine forældre.
Du skriver også at du har en spiseforstyrrelse, det får mig til at tænke på om du har kontakt til en psykolog eller til et hospital. For hvis du har det, kan du også der bruge muligheden for at tale med nogen om hvordan du har det . Og også derfra kan der måske tales med dine forældre, og blive lavet nogle aftaler om hvordan der skal tales derhjemme. For du er jo på vej ind i din ungdom og du skal være med til at bestemme hvordan der tales derhjemme.
Du spørger direkte om du er udsat for psykisk vold ? Det kan være svært at svare på, men efter at have læst dit brev, er det klart at der foregår nogle ting derhjemme der virker usunde. Og jeg tænker at du har brug for støtte. Så jeg håber at moster eller psykolog/sygehus kan støtte dig.
Du er også velkommen til at skrive til vores chat, hvis du gerne vil tale om hvordan du får sagt det til dine forældre eller hvordan du kan få kontakt til en psykolog.
De bedste tanker og hilsner til dig.
Herdis.