Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

11/01/2021

Min veninde er udsat for psykisk vold

min veninde (15) er udsat for psykisk kæreste vold.

Hun har gentagne gange gået fra ham, hvor han så på en eller anden måde har fået hende tilbage.

Han manipulerer hende, men hun nægter at indrømme det. Jeg er i tvivl om hvad jeg og en masse andre af hendes veninder kan gøre. Uden at vi mister hende en gang for alle.

Svar

Kære pige på 15 år

Tak for dit brev. Hvor er det dejligt, at du bekymrer dig for din veninde. Det er godt, at du skriver ind for at finde en måde hvorpå du kan hjælpe din veninde ud af et dårligt forhold.

Har du prøvet at tale med din veninde om hendes forhold? Du kunne prøve at spørge hende, hvordan hun selv har det i forholdet? Hvornår hun er glad? Hvornår hun er knapt så glad? Det er vigtigt, at din veninde oplever, at du er der for hende, og at hun føler sig tryg til at dele sine følelser.

Du kan også foreslå din veninde at skrive ind på vores chat, hvis hun selv har nogle tanker om sit forhold. Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 17-20.

Du er også meget velkommen til selv at skrive ind på vores chat.

Hvis du og/eller din veninde foretrækker at ringe, er vores telefon åben alle hverdage kl. 9-15. Nummeret er +45 20 67 05 06

Jeg ønsker dig og din veninde det bedste fremover.

Kærlig hilsen
Christine