BREVKASSE

Pige

23

14/01/2021

Psykisk og fysisk voldeligt forhold

Jeg har været og er stadig i et psykisk voldeligt forhold (tror jeg) i 1,5 år nu. Det har udviklet sig til fysisk vold nu og jeg ved ikke hvad jeg stille op mere jeg er fuldstændig tom og ulykkelig indeni. Min kæreste er og kan være fantastisk i tide og utide. Jeg er ikke et sekund tvivl om hvor meget han elsker mig, men han har aggressions problemer , tillidsproblemer og han har vidst fået diagnosticeret maniodepressiv da han var yngre så vidt jeg forstod så han har en del at kæmpe med. Men når han ikke er fantastisk, kærlig og omsorgsfuld er det et rent helvede. Hvis man først gør eller siger noget forkert tænder han helt af. Hvis han føler jeg er det mindste respektløs overfor ham går han amok på mig og opføre sig barnligt, usympatisk og er svær at kommunikere med. Det resultere så i at jeg selv kommer op i det røde felt og så eskalere det derfra. Jeg gør virkelig alt for at undgå disse situationer, men jeg når altid til et punkt hvor jeg ikke kan dy mig mere og så råber jeg igen eller sidder og stortuder i timevis indtil det løser sig eller han siger undskyld (sker sjældent) for det er for det meste mig der skal undskylde selvom jeg ikke forstår hvad jeg har gjort galt. Det kan være de mindste ting fx at han føler at jeg griner af ham på en flabet måde eller er for langsom nede i netto eller bare sådan nogle småting. Det skal siges at vi har et meget uligevægtigt forhold da jeg bor hos ham og han har forsørget mig da jeg er på su og han tjener mere end jeg. Han giver også dyre gaver og er god til at “forkæle” mig materielt. Jeg er derfor meget afhængig af ham økonomisk og boligmæssigt, hvilket gør han har en slags magt over mig som han misbruger. Hvis vi er meget uvenner smider han mig ud på gaden med alle mine ting og så står jeg der. Han forstår ikke hvor respektløst det er og han siger altid det er min egen skyld. Seneste udfald var i forgårs hvor han igen smed mig ud efter et skænderi. Jeg stod igen i kulden med min taske og var grædefærdig, vred og tom. Han løber så efter mig noget tid efter hvor jeg i min frustration og vrede slår ud efter ham.. han reagerer ved at sparke mig på benet og derefter slår mig med sin hånd i mit ansigt der giver mig næseblod. Jeg var i chok og det første han gør lige efter er at sætte sig ned og græde og undskylde uafbrudt. Han ved han er gået over grænsen.. men det skete og hvordan tilgiver man. Og var det min egen skyld
? Jeg slog jo selv? En tidligere episode var nogle beskeder han fandt mellem mig og en anden fyr. Vi sidder i hans bil da han læser dem og han reagere ved at køre fuldstændig livsfarligt langt ud på landet hvor han truer med at han vil smadre mig og hiver mig i håret og skubber til mig og giver mig nogle “milde” flade. Jeg ved for det meste det er tomme trusler, men jeg er bange. Jeg vælger dog at tilgive for det var vel min egen skyld når jeg har skrevet det her lidt forbudte beskeder med en anden?
Jeg er magtesløs over alt det her og jeg endte med at tage med ham hjem igen da jeg som nævnt “bor” hos ham og føler mig afhængig af ham og hans økonomi. Jeg har mistet ret mange venner efter det her forhold og jeg har et dårligt forhold til min mor så jeg føler mig så alene og fanget. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil gerne blive i det fordi det er lettere på så mange områder og jeg elsker ham også, men jeg har aldrig oplevet at blive behandlet så dårligt af et andet menneske før og jeg er bange for jeg mister mig selv. Siden episoden har jeg ikke kunne gøre andet end at sidde i hans seng og bare glo. Mit ben gør så ondt efter sparket så jeg halter, hvilket gør situationen endnu hårdere for mig da den fysiske smerte hele tiden gør en bevidst om hvad det egentlig var der skete. Han er ulykkelig over situationen og sagde at hvis jeg gik fra ham vil han tage sit eget liv. Han hentede en kniv og blev ved med at sige han ikke kan leve uden mig og græd og råbte i flere timer. Jeg ved ikke hvad skal gøre nu jeg har brug for råd eller hjælp. Jeg elsker som sagt min kæreste og vil gerne være sammen med ham, men jeg er i tvivl om det er mig, ham eller os der er noget galt med:(

Kære pige på 23

Hvor er det godt at du skriver. Jeg tolker det som en enorm styrke, at du har haft overskud og mod til at række hånden ud efter hjælp hos mig idag.

Jeg kan læse på dit brev, at du er i en rigtigt svær situation med din kæreste. Det er jeg rigtig ked af på dine vegne.

Du beskriver, hvordan du bliver udsat for psykisk og fysisk vold. Den fysiske vold sker, fordi din kæreste har problemer med aggression og tillid. Det har udviklet sig til et forhold, hvor den mindste provokation kan tænde din kæreste fuldstændig af. Når han tænder af, kan finde på at smide dig ud, så du står og fryser i kulden. Og efterfølgende slå dig i ansigtet så du bløder og sparke dig på benet, så det gør meget ondt i flere dage efter.

Det lyder meget ubehageligt og det kan jeg godt forstå, at du har svært ved at være i.

Lad mig starte med at sige, at volden aldrig er okay! Det er ikke okay, at du bliver smidt ud. Det er ikke okay at du bliver sparket. Det er ikke okay at du bliver slået. Det er bare ikke okay.

Det er vigtigt at i får noget hjælp, så i kan få stoppet de voldelige hændelser.

Du beskriver også, at du er meget i tvivl, om det er dig, jer eller ham den er gal med. At du elsker ham og gerne vil være sammen med ham, fordi i også har gode tider, men volden er rigtigt svær at leve med. Derudover er du afhængig af ham økonomisk.

Det kan jeg sagtens forstå og du behøver ikke nødvendigvis gå fra din kæreste.

Men det er vigtigt, at du får sagt fra og fortæller ham, at du ikke vil finde dig i at blive slået, smidt ud eller sparket. Du beskriver også, hvordan han kan græde i timevis og være ulykkelig, når i skændes voldsomt. Det lyder heller ikke som om, at han har det godt.

Jeg synes du skal overveje, hvordan du kan få en snak med ham, om hvordan i kan få stoppet det her. Det kunne være en rigtig stor hjælp, hvis han kunne få arbejdet med sin vrede, så han kan lære at styre den. Han kan kontakte dialog mod vold: https://dialogmodvold.dk/

Derudover, så er det vigtigt, at du får noget hjælp, til at håndtere dine følelser, tanker og oplevelser.

Jeg vil anbefale dig at kontakte vores daglige leder, for at få et samtaleforløb.

Et samtaleforløb er en række samtaler, med en erfaring rådgiver, som hjælper dig med at finde ud af hvad du skal gøre. Rådgiveren tager udgangspunkt i din situation og giver værktøjer til at håndtere de følelser og tanker der er involveret i din situation. Det kan du gøre her:

20 67 05 06 - telefonen er åben 09.00-15.00 i dagtimerne mens landet er lukket ned.

Til sidst, vil jeg fortælle dig, at det kan blive bedre! Det kan blive meget bedre. Du behøver ikke give op eller tro at det aldrig bliver anerledes. Der er hjælp at hente og du vil opleve, at med rådgivning, så vil du hurtigt få ændret din livssituation.

Håber du kunne bruge mit svar og at du får den hjælp du ønsker.

De bedste hilsner, Anders