Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
16
27/09/2016
Men her den anden dag slog det bare klik for mig, og jeg slog
Hej. Jeg er en pige på 16, med ret mange problemer derhjemme. Jeg har et hidsigt temperament - og det har min mor i den grad også. Nogle gange når vi er oppe og skændes, kan hun godt finde på at rive mig i håret, eller smadre mig i gulvet, og derefter trampe på mig. Sådan har det altid været. Jeg bliver altid meget bange når hun gør det, og forsøger at flygte. Men her den anden dag slog det bare klik for mig, og jeg slog igen - meget hårdere, end hun havde slået mig. Jeg har lidt blandede følelser med det, for et eller andet sted var det jo for at forsvare mig selv, men samtidig nød jeg også at slå hende igen. Hvad er det galt med mig? Jeg håber virkelig i svarer. De bedste hilsner, den 16-årige
Kære 16 årige pige Det går slet ikke! - Slet ikke. For hverken dig eller din mor. Og som du kan se ud af din egen lille korte fortælling, så bære jeres skænderier og måder at takle dem på præg af, at volden optrappes, at I begge provokerer hinanden og mere og mere mister besindelsen. I går langt ud over rimeligheden for, hvad der er ok. I skal have talt med hinanden om, hvad der sker og hvor grænsen går. I skal allerførst tale om det en dag hvor der er god stemning, og hvor I ikke er uvenner. I skal ikke tale om det i kommer op at skændes om, men om hvordan I klare uenigheder med hinanden. Jeg tror også, at I har brug for at få hjælp til at få andre måder og vaner at takle uenighed på. I alle større byer i DK er der familierådgivninger som man kan kontakte og få hjælp til lige netop det som sker hos jer. Gå på jeres kommunes hjemmeside og find familierådgivningen. Ring og bestil tid. Det bedste er at I ringer og bestiller tid sammen, men du kan også altid ringe selv, og snakke med dem om en tid alene først. Jeg håber, at du jeg gør mit budskab klart, at den vold som hersker i jeres hjem skal stoppes. Det går ikke. Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du har mod på, at række ud og få den hjælp til dig og din mor, som I har brug for. De bedste hilsner
Jane