Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

19

Dato

03/06/2019

Vi skændes mest om min måde at være på

Hej jeg har været i et forhold med en dreng i 1,5 år nu (Jeg er 19). Vi har lige fra starten haft et ret dårligt forhold. Vi skændes tit, og det er tit om min måde at være på. Det sker typisk når han eller os begge er fulde. Der går alt op i en højere enhed, og så går alt galt. I dag var skænderiet om mine spisevaner. Jeg er meget kræsen og spiser også meget lidt. F.eks. når jeg spiser kød får jeg det dårligt inden i, som om jeg spiser noget der ikke hører til i min krop. Han er kæmpe kødelsker og hans far er slagter så han er vokset op med kød omkring sig, så at sige. Jeg sagde i dag jeg har overvejet at lade vær med at spise kød og så flippede han helt ud og sagde at han ikke kunne tage mig med hjem til sin familie igen. Dette sårede mig meget fordi jeg synes det er en lidt voldsom reaktion. Personligt så skal der meget mere til hvis jeg skulle lade vær med at tage min kæreste hjem til min familie. Det er svært for jeg vil virkelig gerne spise kød, men jeg kan simplethen ikke fordrage det meste, der er få ting jeg godt kan klare. Jeg har altid haft det svært med mad og det gør mig ked at han nu overvejer at gå fra mig pga. at jeg ikke vil spise kød. Det hele eskalerede her til aften og jeg ved endnu ikke om han vil være sammen eller ej. Jeg er så forvirret om jeg overhovdet gider være sammen med en person hvor om man spiser kød skal bestemme om man skal være sammen eller ej. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre for jeg elsker ham så meget men jeg synes ikke det kan være rigtigt at kød skal være grunden til at vi går fra hinanden. Jeg er bare så fortvivlet og ked inden i og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Håber jeg kan få en anden persons mening og måske en ny måde at se tingene på

Svar

Kære pige på 19 år.
Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du er fortvivlet og forvirret i dit forhold.
Når du beskriver jeres skænderier, der tit handler om din måde at være på, dine spisevaner og at du ikke bryder dig om kød, samt at du selv indledningsvis fortæller, at I lige fra starten af, har haft et ret dårligt forhold, så må jeg desværre give dig ret.
Et sundt, kærligt og godt forhold bygger på gensidig respekt, accept og kærlighed, og det lyder ikke som om, du har lov til at være dig selv.
Jeg kan kun give dig ret i, at det at du ikke bryder dig om kød, ikke burde være definerende for, om I skal være sammen eller ej.
Jeg læser også, at du er elsker ham så meget, og det er selvfølgelig også derfor du bliver fortvivlet.
Jeg kan ikke svare dig på, om I skal fortsætte som kærester, men jeg kan anbefale dig at mærke efter, om du fortsat ønsker en kæreste, som ikke viser dig respekt, accept og kærlighed for den du er, og som du er.
Jeg håber du kan bruge mine input til at tage den rigtige beslutning for dig.
De bedste hilsner fra Anja