Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

16

Dato

03/02/2021

Min kæreste slår mig

kære brevkasse
min kæreste slår mig hver gang vi er sammen, jeg har flere blå mærker rundt omkring på kroppen, jeg elsker hende virkelig og jeg ved det er for sjovt men hvad skal jeg gøre

Svar

Kære dreng på 16,

Hvor er det godt du skriver. Det er ikke ok at din kæreste slår dig, uanset hvad hendes intention er. Det er dig der afgør om det er ok eller ej. Det er din krop.

Jeg synes du skal være ærlig overfor hende, og fortælle hende, at det ikke er sjovt for dig. Det lyder i hvert fald ikke sådan, jeg tænker at det er årsagen til at du skriver herind.

Vi har allesammen forskellige grænser, ift. hvad vi synes der er rart og behageligt - altså hvad der er ok og ikke ok. Og det må vi lære at italesætte, for at respektere os selv. Det er den eneste måde, andre kan lære vores grænser at kende på, og der ved respektere dem. Giver det mening?

Det er ok at synes noget forskelligt. Og der kan være mange tabuer omkring vold mod mænd, ikke desto mindre, er det voldelig adfærd, at slå så det efterlader mærker. Og det er vigtigt at vi som kærester kan tale om det.

Skriv gerne ind til os i chatten, hvis du har flere spørgsmål - eller brug for at tale om det.

De bedste hilsner,
Nita