Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

19

Dato

10/02/2021

Seksuelt krænket af min eks

Jeg er en 19 årig homoseksuel gut, og jeg blev seksuelt krænket af min eks-kæreste. Det er et godt stykke tid siden, men føler stadig det hænger fast i mig.

Jeg har fortalt et par medlemmer af min familie om det, og har slået op med ham efterfølgende. Jeg har ikke brug for juridisk- eller psykologhjælp, men mere nogen at dele min historie med. Jeg ved ikke hvor, jeg skal søge hen angående dette, så jeg skriver her. Er der nogen form for grupper eller organisationer for folk, som har været gennem seksuelt overgreb?

Undskyld, hvis min skriveform ikke er så fin eller pudset, jeg er bare træt af at føle mig alene.

Tak på forhånd - Martin.

Svar

Kære Martin, tusind tak for dit brev.

Jeg kan godt forstå, at du har brug for nogen at tale med om, at du er blevet seksuelt krænket af din eks.

Jeg kan læse mig til, at du allerede har snakket med familiemedlemmer omkring det, og har besluttet at slå op med ham. Det synes jeg er mega sejt, at du på den måde tager ansvar og sætter grænser for hvad du vil finde dig i. Godt gået!

Men jeg kan også forstå, at det stadig hænger fast i dig. Det skal du vide, at det er helt naturligt og det er du ikke ene om. Jeg har talt med mange unge som dig, som oplever at volden på en måde har sat sig fast. Nogen gange kan det også gå udover selvtilliden og selvværdet. Det er det vi kalder internalisering. Altså at volden der sker udenfor dig, går ind og påvirker dig indeni.

Særligt kan den påvirke den måde man tænker om sig selv på, at man begynder at tænke negativt om sig selv.

Du spørger til sidst, om der er nogen der kan hjælpe med det. Det kan vi. Vi kører noget der hedder et samtaleforløb. Det er et forløb hvor du får din egen rådgiver og kan få op til 10 samtaler. Her kan du få værktøjer til fx at håndtere negative tanker, men også til at slippe det greb, som volden kan sætte sig i dig. Du får også gode råd til, hvornår du nu skal håndtere din hverdag, hvis det også kan påvirke dig der. Til sidst kan det hjælpe dig til at sætte grænser, når du møder en ny, du bliver glad for.
Er du interesseret i dette, kan du blot ringe til vores daglige leder på 20 67 05 06.

Jeg synes din skriveform er helt fint, du har beskrevet godt, hvad du går igennem. Håber du vil søge hjælp !

De bedste hilsner, Anders