BREVKASSE

Pige

15

17/02/2021

Føler mig ikke velkommen i mit eget hjem

Hey.
Jeg har det generalt meget svært ved tillid til folk, fordi de fleste bare går fra mig. Jeg har aldrig følt mig god nok til folk, mit selværd er på -20 og hver gang jeg får lidt mere selvtillid, ødelægger mine familie den. Jeg bliver kaldt tyk og samlignet med store dyr her hjemme, det ikke rart og det rammer mig hårdt til tider. Jeg vil ikke spise fordi hvis jeg gør, tager jeg på. Jeg spiser meget lidt og det har ødelagt min hverdag.

Min familie har ødelagt mig så meget, at når jeg forlader mit værelse er jeg forfærdelig bange for hvad de vil sige.. for der kommer altid en kommentar om mig. Når jeg spiser med dem, kan de godt finde på at komme op med: "Du har vidst ikke brug for mere".. det gør ondt og kan virkelig ødelægge min appatit. Der var en periode jeg intet spiste, mine forældre blev sure på mig, men ikke fordi jeg ikke gad at spise.. Men fordi jeg åbenbart havde ødelagt deres dag ved bare at se på dem. Har tit snakket med en voksen om at kunne finde en plejefamilie, men der sker ikke noget. Har aldrig følt mig "velkommen" i mit eget hjem, jeg er bange for at komme hjem og er bange for generalt alting. Jeg er ekstremt stille omkring mennesker, fordi jeg er bange for hvad de vil tænke. Jeg lever i min egen lille bobbel, jeg taler ikke med nogle, især ikke min familie og det gør dem mere sure også kan de finde på at tage min computer eller slukke mit net så jeg ikke kan lave lektier :/

Jeg har altid følt mig alene, men dem jeg snakker med om det siger de altid er der for mig, men når jeg har brug for dem... lader de som om jeg ikke eksisterer.
Jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre.. har ikke rigtig nogle at snakke med.

Kære pige 15
Tak for dit brev. Jeg er virkelig glad for, at du har taget kontakt til os, da det bestemt ikke lyder, som om du har det rart derhjemme eller i det hele taget. Det du beskriver lyder meget ensomt og hårdt at være i, og sådan et liv er der simpelthen ikke der har fortjent!

Jeg vil gerne tage fat på den måde du beskriver dit hjem og din familie - det lyder simpelthen som et så trist og utrygt hjem at bo i, at jeg godt kan forstå, at du har gjort dig tanker om at finde en plejefamilie. Måden dine forældre behandler dig på er slet i orden, og de lader ikke til at have nogen som helst forståelse for, hvor ondt det gør på dig, at de opfører sig sådan. Og så straffer de dig endda for at være tilbagetrukket. Jeg er virkelig ked af, at du skal være udsat for dette, og det er helt sikkert det rigtige, at du har rakt ud efter hjælp! Ingen kan klare at stå i det helt alene.

Du fortæller, at du allerede har kontaktet en voksen for måske at komme til at bo et andet sted. Er denne voksen en du måske kan kontakte igen? Og understrege alvoren i hvordan du går og har det derhjemme? I disse tider er vi alle så meget hjemme, at det kan være svært for andre at få et indblik i hvordan vi har det. Nu hvor du har fundet modet før, håber jeg du kan gøre det igen. Eller kontakte en anden voksen, du stoler på, som kan hjælpe? (en skolelærer, træner, andet familiemedlem, veninde, venindes forældre?). Der er brug for en til at støtte dig og tage hånd om dig.

Hvis du gerne vil tale med en professionel rådgiver vil jeg råde dig til at prøve at ringe enten til Børnetelefonen (tlf. 116111) eller til os i dagtimerne (tlf. 20670506). De eller vi kan guide dig til hvem du evt. kan kontakte eller hvordan du kan tale med dine forældre om det hele, og ellers bare tage en snak med dig om, hvordan du har det. Det kan være meget rart at fortælle sin historie at nogen som tager sig tid til at lytte og forstå.

Jeg ønsker dig alt det bedste herfra.
Mvh Emilie, Bryd Tavsheden