Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

29

Dato

18/02/2021

Er jeg blevet voldtaget?

Hej.

Jeg undskylder på forhånd hvis det her bliver meget langt og rodet. Men har så mange tanker og følelser at jeg ikke helt ved hvordan jeg bedst skal komme ud med det.

Jeg sad hjemme ved mig selv sammen med nogle venner og drak lidt en aften, der blev også taget nogle stoffer. Den ene kammerat skulle sove hos mig, så da de andre var gået hjem gjorde vi klar til at gå i seng. Jeg har før haft sex med denne person, men vi er begge i forhold nu så var slet ikke i mit hovede at der skulle være noget seksuelt mellem os den nat. Vi lagde os under dynen og skulle se en film, men jeg var så påvirket at jeg slet ikke kunne koncentrere mig om det og prøvede istedet at få sovet. Han lagde armen om mig og jeg tænkte ikke så meget om det egentlig, har jo lagt sådan før med ham.
Men han begyndte at røre mine bryster og jeg fjernede hans hånd. Kan ikke rigtig huske hvad der så skete, det næste jeg husker er at jeg ligger på ryggen med ham mellem mine ben. Han prøver at tage mine trusser af. Jeg kan huske jeg halvt grinte lidt af ham, synes det hele var lidt underligt. Sagde nej og prøvede at fjerne ham. Det hele er lidt sløret men kan huske han sagde jeg skulle lade være at være så vanskelig, at jeg sagde nej gentagende gange og prøvede at få ham til at stoppe. Det lykkedes ham at komme op i mig, og så opgav jeg lidt bare. Tænkte det var nemmere bare at få det overstået. Han gjorde sig færdig og spurgte mig, om ikke at vi var enige om at det her ikke var en voldtægt. I min påvirkede tilstand følte jeg ikke ret meget så sagde bare jo jo og prøvede at sove.
Der gik lidt og han prøvede igen at have sex med mig, på det tidspunkt var jeg så træt og påvirket at mit hovede ikke rigtig kunne følge med. Blev ved at sige nej men lod ham ellers gøre hvad han ville. Kan ikke huske ret meget mere, kun nogle få ting han sagde til mig under akten. At min mund sagde nej men resten af mig skreg ja, at jeg var en dårlig skuespiller for han kunne mærke jeg egentlig gerne ville.
Efter han tog hjem om morgenen har jeg haft det virkelig dårligt med det der er sket. Jeg føler mig klam og udnyttet. De folk jeg har fortalt det til det siger det var en voldtægt. Men jeg har selv svært ved at finde ud af det. En voldtægt lyder så voldsomt og det her foregik jo egentlig stille og roligt. Jeg sagde nej men sådan ellers så lod jeg ham jo bare lidt gøre det han ville. Så føler lidt det er min egen skyld, at jeg gav ham lov ved ikke at kæmpe mere for at få ham til at stoppe. Eller at jeg har kommet med nogle signaler om at jeg gerne ville, uden selv at have lagt mærke til det.
Jeg kan ikke sove om natten, bliver ved at tænke hele forløbet igennem igen og igen.
Føler mig så forvirret. Så tror måske jeg bare har brug for at vide om man godt kan kalde det en voldtægt når det er sket som det er sket. Er jeg blevet voldtaget? Eller var det egentlig min egen skyld og jeg burde slet ikke føle sådan her?

Svar

Kære pige på 29,

Først og fremmest skal du slet ikke undskylde! Det er derfor vi er her, vi vil rigtig gerne hjælpe dig. Hvor er det godt du skriver, det lyder som en rigtig ubehagelig oplevelse, kan godt forstå du kan blive helt i tvivl om hvad der er op og ned.

Lad mig først se, om jeg forstår det rigtigt, og prøve at give dig nogle råd bagefter.

Du fortæller om en aften, hvor du er påvirket af stoffer og alkohol mens du er er sammen med nogle venner. Da nogle af dem går hjem, bliver du og en anden mand for at sove hos dig. I har haft sex før, men er begge i et forhold nu, så du tænker ikke mere om det.

Du beskriver hvordan at han gentagende gange rører ved dig, hvilket leder til at han til sidst kommer op i dig. Du siger nej flere gange, men han stopper ikke. Du siger nej, men lader ham ellers gøre som han vil. På trods af at du ikke havde lyst.

Dette sker igen lidt efter, hvor du var for træt og påvirket til at følge med. Efter denne seance er manden hurtigt til at prøve at lave en aftale om at dette ikke skulle være voldtægt.

Man kan godt blive i tvivl om hvorvidt der er snakke om voldtægt, særligt når der er snakket om seksuelle akter med en nær relation. Jeg fornemmer, at noget af det der gør dig i tvivl er, at i har haft sex før og måske har nogle følelser indblandet i jeres relation?

Når vi snakker om voldtægt, så handler det om et seksuelt akt, hvor offeret ikke ønsker akten. Og i dette tilfælde har du endda sagt fra flere gange. Der er derfor ingen tvivl hos mig om, at der er tale om et seksuelt overgreb.

Og det tænker jeg også, at din ven på et eller andet plan, er klar over. Hvis man havde dejlig sex sammen, hvor begge ønskede det, hvorfor så have et behov for at aftale at det ikke er voldtægt? Hvis man er ikke er i tvivl, hvorfor så spørge?

Du kan prøve at forestille dig, at din veninde kom og fortalte dig denne historie, ville du så tænke det var voldtægt? Jeg tror, at hvis du laver den øvelse, så vil det stå ret klart for dig.

I forhold til din "ven" så tænker jeg, at du skal gøre op med dig selv, hvad du ønsker. Det er i hvert fald vigtigt, at du ikke kommer i sådan en situation igen! I princippet kan du anmelde ham for voldtægt. Men hvis du ikke ønsker dette, skal du i hvert fald have en alvorlig snak med ham omkring, at din grænse er blevet voldsomt overtrådt.

Du fortæller også vågner op bagefter med en følelse af, at være udnyttet. Det kan jeg godt forstå, du er jo blevet udnyttet! Det tænker jeg, at du måske kunne bruge noget hjælp til at bearbejde?

Jeg vil anbefale dig at ringe herind på vores tlf på 20 67 05 06 i dagtimerne 09.00-15.00 eller skriver til vores chat mellem kl 17.00-20.00.

Håber mit svar kan hjælpe lidt,

De bedste hilsner, Anders