Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

17

Dato

02/03/2021

Han er meget manipulerende

Hej med jer.
Jeg er en 17 årig pige, 18 om 2 mndr, som døjer med MANGE problemer med min far. Han er meget manipulerende, tager ikke ansvar og meget kold og ligeglad med mig og min søster. Vi har boet hos ham i 2 år nu, og der har været MANGE problemer siden da. (Besøger ikke vores mor). Han brokker sig og nedgøre mig og min søster over de mindste ting. Fx, hvis han finder en brun plet af makeup som er glemt at blive vasket af, bliver han sur og begynder på en mærkelig opførsel. Ellers kan det være hvis vi lægger frugt på bordet, uden at have nået at tage et skærebræt. Ellers kan det være han analysere måden vi klapper skufferne i.. ER SKIDE TRÆT AF AT GÅ PÅ TÆER I MIT EGET HJEM.. det har ødelagt så meget for mig, og er angst HELE tiden.. han er meget perfektionistisk og hvis tingende ikke går han vej, bliver han irriteret ig sur, træls at være sammen med.. vi droppede fx ud af skolen 1 år siden, og siden da har han hele tiden nævnt at vi ikke er noget værd, kører på vores følelser og psykisk, og han “bruger” det altid imod os i skænderier. Derudover, siger han ALDRIG undskyld for hans opførsel, han regner med at når der er gået et par dage, kan han lige spille sød igen, for derefter at vi er “fanget i fælden igen”.. ER TRÆT AF AT LEVE I EN LØGN.. vil gerne væk herfra, og har villet i lang tid.. er det nogen muligheder OVERHOVEDET, for at flytte ud 2 måneder inden man bliver 18?:(

Svar

Kære du, som snart fylder 18,

Tak for dit brev, hvori jeg fornemmer en dyb frustration over din situation. Med alt hvad du beskriver, er det forståeligt, at du er så skide træt det, som du selv skriver. Jeg må allerførst rose dig, for at have taget mod til at række ud efter hjælp. Det er det bedste du kan gøre for dig selv. Det kræver mod og handlekraft, så det ved jeg du har. Og det er nogle evner, du kan udvikle endnu mere, ved at være vedholdende i at søge hjælp, og nå de mål i livet du kommer til at sætte dig.

Du skriver, at I har boet hos din far i 2 år med din søster. 2 år er lang tid med den ødelæggende adfærd, du beskriver din far har. Det lyder som om din far er udfordret i sine selvfølelser, og at han har svært ved at styre sit temperament. Og det går desværre ud over din søster og dig. Det må være ensomt at være i. Snakker du med nogen om det? Jeg kan forstå at din mor ikke umiddelbart er i billedet lige nu. Og det fortæller mig, at du har behov for noget hjælp udefra.

Har du prøvet at fortælle din far, hvordan du har det og hvordan alt det her påvirker dig, på et tidspunkt hvor han var i godt eller ok humør?

Manipulation er ofte en indlært adfærd, altså noget vi har lært at gøre engang, som vi ikke ved eller tænker over, at vi gør. Og dét at han italesætter at I ikke er noget værd, har ikke noget med jer at gøre, selvom det jo desværre føles sådan. Det er ham selv der ikke føler han er noget værd, og det kommer desværre til udtryk i hans krænkende adfærd. Det lyder som om din far har brug for noget hjælp, til at være den far du og din søster har behov for.

Det er så ødelæggende for især børn og unge at være i over længere tid, og det er en af grundene til, at det kaldes psykisk vold. Når man får at vide af ens forældre at man ikke er noget værd, kan det være svært at forstå for, at man har masser af værdi. Og det er sundt at have den holdning du har, at søge at komme væk fra noget, der er så svært at være i. Det kræver som regel noget hjælp fra en professionel over en periode, at få genopbygget selvfølelserne bagefter.

Du spørger til, om det er muligt at flytte ud inden man fylder 18, og det er det. Det kræver naturligvis at man kan finde et sted at bo, og man er i stand til at betale husleje. Kommunen vil også kunne hjælpe dig i din situation.

Jeg synes du skal skrive ind til os i chatten man-fre 17-20. Eller at ringe i dagtimerne man-tors ml. 9-15 på tlf +45 20 67 05 06. Det er lettere for os, at rådgive dig, og hjælpe dig videre i din pågældende situation.

Med ønsket om en tryg og sikker fremtid for dig.

Kærlig hilsen
Nita