Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
24
12/06/2019
Gravid med voldelig kæreste.
Hej hvad skal jeg gør min kæreste er psykisk voldlig over for mig og nogen gange slår han mig os jeg er gravid i Ca 7 uge han er faren og vi vil gerne beholde barnet men vil ikke ude sætte et barn for det jeg bliver ude sadt for
Hilsen den ked af det pige
Hej pige der er ked af det.
Tak for dit brev. Jeg er glad for at du tager din situation alvorligt, ved at skrive her ind. For det er en meget alvorlig situation.
Jeg kan rigtigt godt forstå, at du ikke vil udsætte dit barn for det, du selv bliver udsat for. Jeg ønsker bestemt også, at du ikke vil udsætte dig selv for det, du bliver udsat for. At have en psykisk og fysisk voldelig kæreste, som du har, er der ingen der skal finde sig i. Kærester som gør det, er ikke gode kærester, og hvem vil have en kæreste, der ikke er god? Du har muligheden for at gå fra din kæreste nu og også senere.
Jeres barn kommer til at have din kæreste, som far resten af livet, barnet kan aldrig gå fra sin far.
Du skal vide, at det har store konsekvenser for et barn at vokse op med vold i familien, som fx mindre værd, indlæringsvanskeligheder og øget risiko for selv at ende i vold. Du skal også vide, at der er underretningspligt i Danmark for alle over 18 år, hvilket vil sige, at det er lovpligtigt at fortælle kommunen, hvis et barn mistrives ved fx at være i en voldelig familie. Jeg synes, at du skal overveje alvorligt, hvilket liv du vil leve og hvilket liv du ønsker for dit barn.
Jeg ved godt, at du står overfor nogle store beslutninger, jeg vil derfor opfordre dig til at tage fat i os på Chatten eller telefonen, så du har nogen at spare med.
Ingen fortjener at leve i vold.
Masser af omsorg til dig, Eva.