Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

19

Dato

01/05/2021

Hvordan hjælper jeg min veninde som er i et psykisk voldeligt forhold?

Hejsa
Jeg er ret sikker på, at min bedste veninde er i et forhold med psykisk vold. Han lyver for hende, giver hende skyldfølelse og hun har fået det virkelig skidt efter de to fandt sammen. De har været kærester i et års tid, hvor hun har haft det dårligt hele tiden. Hun skriver tit til mig, omkring ham, hvordan hun har det osv. Jeg har sagt til hende 100 gange, at de skal slå op, prøvet at fortælle hende hvor meget bedre hun havde det før. Men hun ved det godt inderst inde, men hun tør ikke, fordi hun er bange for at han vil gå ud og være sammen med andre som en hævn. Hun er også bange for hun ikke har andre. Men ja, problemet er at 80% af tiden er det dårlig, men de sidste 20% gør at hun tror han ændre sig. Så hun skifter hele tiden i mellem, at tro på dem, og at være helt knust og angst.
Men jeg som ven til hende, ved ikke hvad jeg skal gøre. Fordi hun lytter ikke på mig og jeg tror ikke hun ved at han udsætter hende for psykisk vold, jeg er også bange for at sige det til hende, fordi at jeg er bange for det bliver for meget i hendes hovedet. De mindste ting kan hun slet ikke overskue oppe i hendes hoved. Jeg ved simpelthen ikke hvordan, jeg skal hjælpe hende?

Svar

Kære dreng på 19 år.

For det første, så skal du altså roses for at være en rigtig god ven! Det er nemlig super svært at stå på sidelinjen og være vidne til, at en god veninde er rodet ud i noget snavs.

Herefter at det vigtigt at du ved, at det alene er din veninde der skal tage valget. Det er rigtigt svært at bryde ud af et forhold, særligt når hun er bange for at hun ikke har andre.
Lavt selvværd og frygt for hvad fremtiden vil bringe, er desværre ganske almindelige følger af sådan et forhold, og det vil tage tid for hende at nå til en erkendelse af, at et brud er den rigtige løsning - for som du selv skriver, hun ved godt at det ikke er sundt for hende, men derfra er der stadig noget vej til at tage skridtet.

Det du skal gøre som en god ven, er at være der for hende, i det omfang du kan. Lad hende vide at du er der uanset hvad hun beslutter og hvis den beslutning en dag ændres og hun er klar til at tage skridtet til at gå fra ham. Dog er det også vigtigt at du husker at passe på dig selv.

Hvis din veninde har mod på det, så kan i evt ringe ind til os sammen og tale med en rådgiver i fællesskab. Måske det så vil være mindre skræmmende for hende.

Jeg ønsker jer begge held og lykke.
Mvh Bryd Tavsheden