BREVKASSE

Pige

23

17/06/2019

Hun kigger i min skraldespand nogle gange, og roder i mine lommer og tasker.

Hej.
Jeg har længe været udsat for vold af min mor og tvang til forskellige ting. Jeg er sat på 2 bolig ventelister og havde søgt en studiebolig mens jeg var studerende, det er jeg ikke længere om halvanden måned.
Min mor har altid forkælet mig da jeg er enebarn. Jeg har det største værelse i lejligheden og kommer på de dyreste hoteller når vi er på ferie. Men til gengæld kommer jeg altid tilbage til Danmark med blå mærker i forskellige områder af min krop. Jeg har tider til at komme hjem. Hvis jeg ikke kommer til tiden så ender det altid med at døren bliver låst og jeg ikke kan komme ind, så bliver jeg nød til at sove ude eller på gaden hvis jeg ikk finder et sted at være i løbet af natten. Eller så bliver jeg slået ellers skændes vi i 2 timer (bogstavelig talt)
Hun kigger i min skraldespand nogle gange, og roder i mine lommer og tasker.
Hun stiller spørgsmålstegn ved alt jeg gør og jeg får aldrig støtte til de forskellige situationer.
Nu nærmer vi os sommerferien som jeg hader fordi hun hvert år tvinger mig med til Egypten, ligesom nu. Jeg er bange og jeg har sagt nej flere gange hvor det altid har endt med at hun bliver aggressiv også tør jeg ikke sige mere.. har flere gange overvejet at løbe ud hjemmefra, men hvis jeg går så ved jeg at jeg ikke kan komme tilbage. Grunden til jeg bliver er fordi jeg ikke ved hvor jeg skal tage hen.. nu har jeg ringet til kommunen og til fsb for at høre hvor længe jeg ska vente på bolig og har fået at vide at der mindst er 5 år til. Nu sidder jeg her med min sidste løsning og det er at begå selvmord for at få fred fra tristhed og blå mærker og unfair behandling. Men jeg tænkte mig om endnu engang og sagde til mig selv at jeg bliver nød til at søge hjælp 1 gang til. Nu prøver jeg mit held

Kære kvinde på 23 år
Hvor er det godt du skriver til os, for det du oplever derhjemme er meget voldsomt og det er ulovligt. Jeg vil svare på dit brev, men vil allerede nu opfordre dig til at ringe ind til os snarest, så vi kan hjælpe dig bedst mulig med rådgivning og samtaler. Du skriver i slutningen af dit brev, at du føler at din sidste mulighed er at begå selvmord. Selvmord må aldrig være løsningen, derfor er det godt at du giver det en chance til, for selvfølgelig skal du have hjælp. Jeg læser ud fra dit brev at din mor er både psykisk og fysisk meget voldelig, kontrollerer dig, tvinger dig på rejser du ikke har lyst til og straffer dig hårdt, hvis du ikke gør, som hun siger. Det kan jeg godt forstå er hårdt og svært for dig, og at du føler dig meget magtesløs. Jeg kan også læse ud fra dit brev at du har søgt hjælp hos kommunen og fsb, men ikke føler at du er blevet mødt og har fået hjælp.
Du er over 18 år, og derfor er der desværre ikke den samme hjælp at hente, som hvis du havde været under 18 år. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at du kommer væk hjemmefra, og jeg kan også læse, at det er det, du helst vil. Du skriver at du nogen gange bliver låst ude, og må sove hos venner/veninder - hvis du kan. Er det en mulighed at du i en periode kan flytte hjem til nogen, som du føler dig tryg ved? Det kan være venner, et familiemedlem (du nævner ikke din far?) eller andre. Det vigtigste er, at du kommer ud af din turbolente hverdag, volden og angsten, så du får ro til at tænke over din situation og hvad du fremadrettet skal.
Der er også den mulighed at du opsøger et krisecenter. Nogen krisecentre huser kvinder udsat for kærestevold, men der findes en del krisecentre, der tager unge ind, - der af den ene eller anden grund må væk fra deres familie. Her vil du få et værelse og også professionel hjælp og samtaler.
Mit svar her er for kort til at hjælpe dig bedst mulig, og derfor vil jeg igen opfordre dig til at ringe til os.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Venlig hilsen
Kirstine