BREVKASSE

Pige

16

21/05/2021

Seksuelt krænket af min ven

Hej.

Et stykke tid siden var jeg sammen med en ven og min bedste veninde, der var alkohol på bordet og vi startede med bare at hygge os.

Vi var alle blevet ret beruset men jeg husker det hele. Vi sidder alle i sengen, ser en film, og pludselig kan jeg mærke at ham den ene prøver på noget. Jeg afviser men han fortsætter, tøjet var ikke af men føler stadig at der blev overskredet noget. Han var bare en ven og i øvrigt sagde han at han havde en kæreste? Jeg husker at jeg var helt vildt bange, og efter mange afvisninger frosner jeg næsten helt og bliver ude af stand til det.

Min veninde, som er den mest beruset af os alle, begynder at græde, og jeg kan mærke at der er noget helt galt. Fik ikke lige nævnt at jeg lå i midten, så de var begge lige ved siden af mig. Jeg trækker hende med ud på badeværelset og hun siger at jeg skal stoppe det nu! Hun troede at jeg ville, og derfor var i stand til at vente lidt med det i det mindste til hun ikke var i rummet. Jeg prøver at forklare hende det men hun forstår ikke.

Dette foregik i flere timer, med mellemrum selvfølgelig. Selv da vi kom ind igen blev han ved. Jeg ville bare væk.

Alt fysisk kontakt med ham efter dette var ubehageligt. Og næste morgen måtte jeg skynde mig at blive hentet. Det påvirkede mig meget det hele og jeg fortalte det efter et par dage til min mor. Hun forstod og var så bedrøvet over at jeg skulle gå igennem dette.

Jeg følte det var min skyld, at det ikke var så slemt, at jeg på en eller anden måde lagde op til det. Min veninde konfronterede mig, stadig med troen om at jeg havde lyst og at hun var det store offer. Jeg ville ikke sætte hende igennem det, det må også have været ubehageligt for hende.

Det var jo ikke voldtægt, men jeg føler mig krænket og føler det var min skyld at han gjorde det og at min veninde blev ked af det. Jeg har svært ved at få det ud af hovedet og føler mig helt alene om det...

Kære pige på 16 år.

Hvor er det godt at du skriver herind ! Det lyder bestemt som om der er blevet overskredet nogle grænser den aften, og det er ikke okay.

Som jeg læser det, så er det flere ting i dit brev jeg bemærker. Du skriver at det jo ikke er en voldtægt, men at du føler dig krænket og når du føler sådan, så er det også det der er sket. Du skriver at du faktisk afviste ham - endda mange gange, og så er på ingen måder i orden at han fortsætter!
Nu skriver du ikke om du stadig er venner med ham, men jeg tænker at det kan være en god ide at få talt om situationen med ham hvis i er. Du bør ikke gå og være bange for ham i hvert fald.

Derudover fortæller du at din veninde reagere ret voldsomt på hele situationen. Hun har selvfølgelig helt ret til at synes det har været ubehageligt, men at hun mener det er din skyld, får mig til at tænke, at hun nok sket ikke forstår hvor alvorligt og ubehagelig det faktisk var for dig? Måske i skal have endnu en samtale omkring det.

Derudover synes jeg det er super sejt at du har fortalt det til din mor, og jeg læser også at hun er en god støtte for dig i det. At tale om de ting man oplever, er den første vej til at få det bearbejdet og allerede her er du godt på vej.

Du fortæller ikke nærmere om hvordan det påvirker dig, så jeg tænker at du kunne have gavn af at få snakket lidt mere om det.
Enten ved at ringe ind til os eller skrive på chatten.

Jeg håber du har mod på at kontakte os igen.

Mange hilsner
Bryd Tavsheden
Cat