Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

16

Dato

17/06/2021

Min far truer mig

Hej

Jeg sidder i et problem med min far.

Hver dag tager han strømmen ved mit værelse efter klokken 21:00, når jeg spørger ham om hvorfor, mener han at jeg larmer for meget når jeg snakker med mine venner over internettet, på trods af at jeg hverken råber eller skriger, og at han skal på arbejde og derfor ikke ville "vækkes" af mig.

Når jeg så prøver at snakke ham imod eller prøver at gå på komprimis, truer han mig groft, nogle gange med fysisk trusler, og andre med trusler der gør mig bange at være nær ham, eller sige noget til ham generelt.

Hvordan kan jeg få ham overtalt til, at jeg kan få lov til at have et normalt socialliv med mine venner på internettet, ligesom alle andre har?

Svar

Kære dreng på 17 år.

Det er så fint at du skriver, det er bestemt ikke meningen at du skal føle dig bange for at være nær din far.

At din far føler sig forstyrret i sin søvn er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, men at han decideret slukker for strømmen om aftenen, kan jeg godt forstå du synes er irriterende, og jeg kan også læse på dit brev, at du rent faktisk har prøvet at tale med ham om at indgå et kompromis.

Jeg tænker at i fortsat skal gå kommunikationens vej, men måske har behov for en tredje person der kan hjælpe jer med at mægle. Jeg kan ikke tyde ud fra dit brev, om din mor eller andre voksne bor sammen med jer, men ellers kunne det måske være en mulighed?
Eller hvis du har et andet familiemedlem - eventuelt en onkel eller farfar?

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig.
Mvh Cat
Bryd Tavsheden