Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

25

Dato

25/06/2021

Kæreste viser andre sider.

Jeg bor sammen med min kæreste i en lejlighed jeg står ansvarlig for. Hun kommer ikke fra udlandet og er i praktik lige nu i Danmark og vi var kærester før hun kom hertil. Siden vi flyttede sammen i Danmark er det begyndt at blive meget ubehageligt for mig. Jeg er ret sikker på at hun bar borderline og jeg oplever ekstreme reaktioner på småting. Jeg oplever at blive vækket midt om natten og råbt af over småting og jeg har en generel følelse af at jeg egentlig gerne vil væk fra det her.

Problemet er at hun er afhængig af mig og min lejlighed, så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bange for at gøre hende sur, da hendes temperament måske kan få hende til at ødelægge ting, som jeg hæfter for eller noget andet.

Jeg vil egentlig gerne bo alene nu, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg føler ikke jeg kan smide hende ud, men jeg har heller ikke råd til at betale for to steder eller betale for eventuelle skader. Nogen råd?

Svar

Kære dreng på 25 år.
Tak for dit brev, det er godt at du søger hjælp.
Det er en svær situation som du er kommet i og som jeg kan læse dit dilemma i forhold til din kæreste, og din ansvarsfølelse overfor hende.

Når jeg læser dit brev tænker jeg at din kæreste viser nye sider af sig selv, som du ikke kendte til før. Uanset hvad grunden til denne anderledes adfærd er, så er det ikke i orden at du bliver behandlet som du skriver.

Nu skriver du ikke hvor længe din kæreste skal være i praktik og hvad planerne er bagefter, skal hun tilbage til en uddannelse eller ??
Jeg tænker at du må have en snak med hende, måske har hun også nogle tanker og oplevelser om jeres forhold, måske er hun også ved slutningen af forholdet.
Jeg tænker også at du ikke er ansvarlig for hende, selvom du skriver at hun er afhængig af dig, så har hun andre muligheder som hun kan undersøge.

Jeg tænker at hun kan kontakte sin uddannelse og tale med en studievejleder og drøfte støtte til at finde en bolig. Måske er der et kollegie eller hun kan leje et værelse, så hun kan flytte.

Jeg håber at du kan bruge rådene til en ny handling. Og at du kan klare at hun måske bliver ked af det eller vred. Jeg tænker også at du i den omgangskreds eller i din familie skal lede efter en eller flere som du kan tale med og som kan støtte dig.
Bedste hilsner Herdis.