Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

18

Dato

27/06/2021

Ung og gravid.

Hej

Jeg er en pige på 15 år

Mit problem er at jeg har taget fire graviditetstester og de alle viser positiv, jeg er på ingen måde klar til at få et barn (det skal lige siges jeg også har et fysisk handicap)min kæreste er meget støttende omkring det, men min familie er meget religiøs og jeg kan sku ikke klare at miste dem til det her. Hvad gør jeg?

Svar

Kære pige på 15 år.
Det er rigtig godt at du skriver til os, for det er vigtigt at du hurtigt får hjælp.
Jeg kan godt forstå at du ikke føler dig klar til at være mor, du er meget ung og at have et barn er et stor ansvar. Også selvom du har en støttende kæreste. Så måske du tænker over om du skal have en abort.
Jeg vil anbefale dig at kontakte din egen læge og blive undersøgt, eller det sygehus der er nærmest dig, du kan henvende dig til skadestuen og bede om en undersøgelse.
Det er muligt at få en abort uden at dine forældre får det at vide. Det vil være meget vigtigt at du fortæller at de er meget religiøse og at du er bange for at de slår hånden af dig, hvis de får det at vide. Der skal søges om det i regionens abortsamråd, og det kan din læge eller sygehuset hjælpe dig med.
Jeg ved ikke om din handicap gør at du har en socialrådgiver i kommunen. Hvis du har det kan du tale med hende og tale om din graviditet og blive klar på hvad du vil gøre.
Du kan også kontakte Mødrehjælpen, enten telefon 33458699. Eller du kan skrive til deres chat.
Læs på siden moedrehjaelpen.dk.
Du kan også skrive til os igen, eller ringe, så kan vi tale mere om det .
Jeg håber det bedste for dig.
Herdis