Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

30/06/2021

Utryg i eget hjem

kære brevkasse..
jeg føler mig ikke 100 procent tryg i mit eget hjem, min mor truer mig med at slå, og kalder mig rigtig mange ubehaglige ting, og jeg er rigtig ked af jeg ikke kan snakke med min mor om ting som jeg rigtig gerne ville snakke med sin mor om..
min far er rigtig støttede i de ting jeg gør og laver og er jeg også super lykkelig for at have en far der passer så godt på mig. men føler min mor smider mig til side for hendes kæreste, og jeg kan virkelig ikke lide min papfar fordi han truer mig ligesom min mor.. jeg har bare brug for nogen råd til at jeg kan komme til at blive glad igen.
hilsen en rigtig ked af det 15 årige.

Svar

Kære du,

Tusind tak for dit brev til os. Hvor er det fedt at du skriver ind til os og dermed får sat ord på dine oplevelser. Jeg er virkelig ked af at høre, at du har det sådan derhjemme. Det lyder slet ikke rart og derfor er det vigtigt at finde en god løsning, så du kan være glad og have det godt. Ved din far hvordan du har det hos din mor?
Det er absolut ikke okay, at din mor og papfar truer dig og kalder dig ubehagelige ting. Hvis dette er noget der sker jævnligt, er der faktisk tale om psykisk vold og hvis det foregår over en længere tidsperiode er det noget som påvirker dit selvværd.
Det er så godt, at din far er der for dig og støtter dig og sådan ville jeg ønske, at du havde det med din mor også. Er der nogen mulighed for at du kan tilbringe mere tid sammen med din far? Det tror jeg vil være rigtig godt for dig og det giver dig også mulighed for at åbne op omkring hvordan du har det. Hvad tror du der ville ske hvis du fortalte ham det?
Din far lyder som en, der også vil dig det bedste og derfor synes jeg at du skal tale med ham først. Jeg tror også at dette vil kunne hjælpe med at gøre dig mere glad hvis du får åbnet op omkring det. Hvis ikke det er din far du taler med, synes jeg, at du skal tage fat på en anden voksen som du stoler på. Det er i hvert fald ikke rimeligt at du går rundt med det her alene. Du skal i hvert fald være velkommen til at skrive til os via chatten som har åbent fra kl. 17-20 i hverdagene eller på tlf.: 44 45 20 90.

De bedste hilsner,
Natalia